Ane Sophie Bunk
Behandler hos Huskdigselv.dk
Ane Sophie tilbyder
- Gravidmassage
- Rebozo
- Fødselsmodning
- Fødselsforberedelse
- Doulaforløb
Telefon
- 3062 1234
Fødselsår
- 1996
Som uddannet fødselsterapeut, doula og gravidmassør har jeg specialiseret mig indenfor gravide og efterfødselskroppe med rebozo, fødselsforberedelse, akupressur, gravidmassage og fødselsmodning – alt tilpasses naturligvis efter dig og dine behov.
Både rebozo og gravidmassagen afhjælper velkendte gener i kroppen som: væske, lændesmerter, iskiassmerter, låste led, uro, ømhed og træthed. Under min behandling har jeg stort fokus på at afspænde dig og give plads, tid og rum til dine tanker og følelser, som kan dukke op.
Som fødselsterapeut og doula støtter jeg også dig der er gravid og ikke mindst din partner i længere og kortere, komplicerede og ukomplicerede fødselsforløb. Jeg deltager og støtter dig/jer før og under selve fødslen og så slutter forløbet af hjemme hos dig/jer kort tid efter du har født.
Fødselsforberedelse er en af mine helt store hjertesager – for jeg tror på, at vi med forberedelse kan mindske vores bekymringer gennem viden og øvelse, og derved få nemmere – og ikke mindst mere sikre fødsler. Det handler ikke kun om at forberede dig som gravid til at føde en baby – men også om optakten og det nye liv der venter, om din partners rolle under fødslen. Med værktøjer, redskaber og meget mere, på en letforståelig og genkendelig måde bliver du guidet med tryghed og omsorg- og selvfølgelig skal vi også snakke om amning.
En fødsel er ikke kun når din baby kommer til verden. En fødsel er hele processen fra de 2 streger på testen, til I er etableret og landet derhjemme med et lille nyt menneske i armene.
i 2021 fødte jeg min søn, sammen med min kæreste. Det var en fødsel som ændrede mit liv på mange måder. Både mødet med en ny baby, moderskabet og familielivet var en stor forandring. Men det var også der jeg fandt ud af, at jeg slet ikke var færdig med graviditeter og fødsler. Der var så meget jeg ikke vidste, så meget jeg manglede og så meget jeg ville have mere af. Derfor lagde jeg mit liv i design og kommunikationsbranchen bag mig og gik med mit hjerte. Nu står jeg her som behandler, fødselsterapeut og doula, og er slet ikke færdig med at udvikle mig. Det vil jeg faktisk helst undgå at blive færdig med, for jeg tror at livet er en lang udvikling – hvis man er åben for det.
Jeg glæder mig til at møde dig.