Sådan støtter kropsterapi krop og sind med at genfinde balancen

Kropsterapi er en populær behandling mod alt fra fysiske skader, spændingshovedpine og migræne til stress og angst. I en kropsterapeutisk behandling er der ofte fokus på årsagen frem for symptomet, og målet er at støtte kroppens evne til at helbrede sig selv. Det kan lyde lidt hokuspokus, men det er nu ret simpelt. Kropsterapi er baseret på flere hundrede års videnskab og ældgamle traditioner.

Moderne kropsterapi stammer fra den østrigske læge og psykoanalytiker Wilhelm Reich. I 1900-tallet udviklede han terapiformen vegetoterapi, der kombinerer kropslige og psykiske interventioner. Kropsterapien kom til Danmark med Erland Hartung i 1940erne og er efterfølgende blevet videreudviklet af hans søn, Ole Kåre Føli, og barnebarn, Bengt Valentin, der grundlagde Body SDS. Sidenhen er der kommet flere kropsterapeutiske uddannelser til – blandt andet Totum, som er den kropsterapeutiske form, der praktiseres i Huskdigselv.

Ordet Totum betyder helhed og beskriver netop den måde, som kropsterapien anskuer og behandler mennesket på. Totum kropsterapi arbejder nemlig både med krop og sind ved at kombinere det bedste fra flere forskellige behandlingsformer for at behandle årsagen frem for symptomet og understøtte vores evne til selvheling.

 

Kroppen sladrer om, hvordan du har det 

Måske tænker du ikke over det til dagligt, men kroppen fortæller løbende meget om, hvordan vi har det. Måden vi bærer os selv på og trækker vejret, fortæller både noget om vores historie, og hvordan vi har det lige nu. Eksempelvis kravler skuldrene helt klassisk op mod ørerne i vores travle hverdag, og dér i vores komplekse skulderled hober fysiske og mentale spændinger sig op, bliver til smerter og fastlåsthed. Skuldre, der sidder oppe om ørerne, er et klassisk symptom på stress og angst, ligesom kæbespændinger kan være det. Tænker vi over det, ved vi det faktisk godt. Vi bruger eksempelvis vendinger som “at have meget om ørerne” og at “bide det i sig”.

I kropsterapien kigger vi ikke kun på dine smerter som et isoleret problem, men arbejder netop med at skabe forbindelse mellem krop og sind, så vi kan behandle årsagen til dine symptomer. På den måde hjælper vi kroppen med at hele sig selv, samtidig med at vi smertebehandler.

 

Sådan foregår en behandling med kropsterapi

En kropsterapeutisk behandling begynder altid med en samtale, hvor du fortæller om de symptomer, du mærker, og det, der fylder i dit liv lige nu. Kropsterapeuten spørger nænsomt og nysgerrigt ind for at forstå dine unikke udfordringer og skaber et trygt og nærværende rum, hvor du bogstaveligt talt inviteres til at sænke skuldrene som første skridt på vejen til at få løsnet op.

Efterfølgende tager du plads på en massagebriks. Oftest i undertøj og dækket af et tæppe. Denne del af behandlingen består af pulserende massage, stræk, ledfrigørelse, opspændinger og afspændinger. En central del af behandlingen er at benytte punkter fra zoneterapi og akupressur til at arbejde med organer og led gennem såkaldte triggerpunkter. Vi arbejder også med ledfrigørelse, der skaber mobilitet i dine led og løsner op, så ledvæsken igen kan flyde frit. På samme måde arbejde vi med at gøre vejrtrækningen fri gennem åndedrætsøvelser, der kan have afgørende betydning for kemien i din krop og bidrage til at genskabe balance og velvære. Behandlingen kan tage mange former, nogle kan være konfronterende og andre helt blide. I nogle behandlinger vil der være fokus på de fysiske spændinger og i andre på det følelsesmæssige. Oftest vil det være en blanding, da det helt særlige ved kropsterapi netop er forståelsen for samspillet mellem krop og psyke.

 

Kropsterapi hos Huskdigselv

Når klienterne forlader briksen efter en kropsterapi behandling, beskriver de ofte følelsen af, at skuldrene er faldet ned på plads, og at der er skabt forbindelse til kroppen igen. De spændinger, som før skabte ubalance, er frigivet og giver nu plads til accept, energi og mod på livet. Med ret ryg og roligt åndedræt er de klar til at møde hverdagen igen.

Du kan læse mere om vores tilgang til kropsterapi her eller høre kropsterapeut og indehaver af Huskdigselv, Izabella, fortælle mere om det i denne video: