Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

DOULA / FØDSELSHJÆLPER

Føl dig tryg og rolig med en fødselhjælper/doula under hele din fødsel

Tillykke med din graviditet. Vejen til en graviditet har for nogle været lang, bekymrende og måske ikke særlig nem. Det er heldigvis allerede historie nu for dig og lige nu har du dit livs største oplevelse i vente, nemlig din kommende fødsel.

Hos Huskdigselv er Izabella husets  fødselsterapeut og doula og har assisteret i over 60 fødsler. Hvis du er interesseret i at høre med om mulighederne for at få en Izabella med til din kommende fødsel, så kontakt os for en helt uforpligtende samtale. Hvis Izabella ikke selv har mulighed for at tage for at være med til din fødsel, kan hun anbefale en anden dygtig fødselsterapeut fra hendes netværk.

Få hjælp og støtte med en doula ved din side til dit livs største oplevelse. Kontakt os uforpligtende på tlf. 3260 1234 eller e-mail kontakt@huskdigselv.dk

Læs også om gravidmassage, rebozo og fødselsmodning

Længere nede på siden kan du læse mere om, hvad en doula kan hjælpe dig med og hvad det koster.

Huskdigselv-Fødselshjælper-Doula
Få støtte af en fødselshjælper/doula til din fødsel

Få en rolig fødsel

At blive mor er for mange forbundet med lykke, glæde, ro og tid. Sådan er virkeligheden desværre ikke for alle på de Sjællandske fødesteder. Her ser virkeligheden noget anderledes ud for jordemødrene. De mangler hænder og tid og der skrives en del i medierne om jordemødrenes arbejdsforhold, at nærvær, ro og tryghed ikke er en selvfølgelighed for dig der skal føde, da jordemødrene ganske enkelt har alt for travlt og ikke har tiden og ressourcerne.

Er du gravid og læser du også diverse artikler og debatindlæg om travlheden på fødegangene?

Her er et par links som beskriver den hverdag, du som fødende kvinde i Storkøbenhavn kan møde.
2 jordemødre fortæller i Femina om deres travle hverdag på fødestuen. Izabella Winther fra Huskdigselv har også skrevet et blogindlæg på Fødselsterapeuten om situationen.

Få hjælp under og efter din fødsel

Basis fødselspakke

Izabella er til rådighed:

✽ 14 dage før termin og frem til du har født

✽ Under hele din fødsel

✽ Inkl. 1 barselsbesøg

✽ Til dig der ønsker en tryg og velforberedt barsel

Få Izabella med til din fødsel

kr. 14.000,-

Udvidet fødselspakke

Izabella er til rådighed:

✽ Med 3 fødselsforberedende behandlinger

✽ 14 dage før termin og frem til du har født

✽ Under hele din fødsel

✽ Inkl. 2 barselsbesøg

Få Izabella med til din fødsel

kr. 17.500,-

Gravidpakke med 6 behandlinger

Gravidpakken hjælper dig blandt andet til:

✽ Trygt gravid forløb med dig, din krop & dine tanker i fokus

✽ At modne din krop til naturlig fødsel

✽ Fødselsforberedende værktøjer

✽ Massage og rebozo til din gravide krop

6 behandlinger efter eget valg

kr. 4.995,-

De bedste betingelser for dig og dit ufødte barn

Måske har du allerede fået en fornemmelse af, hvor travlt der er på fødegangene i Storkøbenhavn. Et barselshotel, der er lukket på Rigshospitalet, overfyldte barselsafsnit og fødegange, hvor travle jordemødre mangler hænder og der sender de nybagte mødre hjem efter fire timer. Det er ikke med jordemødrenes gode vilje, men skyldes hospitalets procedurer. Det kan være svært som gravid at gennemskue, hvad det kan betyde for dig og din fødsel – især når du aldrig har født før.

Hvorfor ikke skabe de bedste betingelser for dig og dit ufødte barn med en fødselshjælper ved din side? At have en fødselshjælper med til fødslen er en god investering i den største oplevelse i dit liv. Det er med til at sikre, at du og din partner får den bedste oplevelse med ro, støtte, varme og nærvær fra fødslens start og til I er hjemme igen. Her starter en helt ny tilværelse med den lille baby, som I har skabt sammen.

Hvad er en doula?

En doula (også kaldet en fødselsterapeut) er en kvinde der er hyret til at hjælpe og assistere den gravide kvinde før, under og efter hendes fødsel. Doulaen kender den gravide og ved hvad hendes ønsker og behov for fødslen er. Doulaens funktion er også at bevare overblikket og sørge for at skabe den ro, nærhed og tryghed som der skal til hos den fødende kvinde. En hektisk og travl stemning skaber unødig stress og skaber ingen fremdrift i veerne hos den fødende.

Hvorfor vælge en doula

Årsagen til at kvinder vælger en doula kan være mange:

  • En tidligere dårlig fødselsoplevelse
  • Kvinden kan være ekstra sårbar
  • Kvinden vil sikre at hun får den hjælp og støtte hun har brug for med travlheden på fødeafdelingerne
  • Solomor der ønsker en fagperson med i mangel af partner

Hvad laver en fødselsterapeut (doula)?

En doula har typisk en baggrund indenfor sundhed, pædagogik eller fra den terapeutiske verden. Hun er en god menneskekender gennem sit daglige virke, hun er empatisk og er en varm og rummelig person der brænder for at hjælpe gravide kvinder igennem den største begivenhed der findes, nemlig selve fødslen.

Under fødslen er hun den fødendes holdepunkt, talerør, ekstra ører, hun bevarer overblikket, udstråler, ro, tryghed og nærhed og støtter og assisterer kvinden og/eller partneren. Hun holder sig i baggrunden når det er nødvendigt, hun træder frem hvis jordemoderen har brug for praktisk hjælp, hun opmuntrer og respekterer den gravides grænser og understøtter de aftaler der er lavet inden fødslen. Hun er med hele vejen, fra første ve og til et par timer efter fødslen. Udover praktisk hjælp, guider hun også den gravide med vejrtrækning og fødestillinger, opmuntrer, guider og undervejs justerer på den fødendes ønsker og forventninger til fødslen. Det kan være i form af smertelindring og fødestilling osv

I dag har jordemødrene ikke de bedste betingelser. Jordemødrene er pressede og derfor er der brug for mere hjælp til selve fødslen. Derfor er en doula en god løsning for de kommende forældre. Doulaen er på stuen hele tiden og hun har også nok erfaring til at kunne hente assistance, hvis fødslen tager fart og som kræver en jordemoder på stuen. Samtidig kan det give partneren en stor tryghed i at vide at doulaen er der for dem.

Læs mere om at have en fødselsterapeut(doula) med til din fødsel på Fødselsterapeuten.

Hvordan kan en fødselsterapeut (doula) hjælpe dig?

  • Hun sørger for, at du får en tryg og nærværende fødsel fra start til slut
  • Hun hjælper dig med at udarbejde din ønskeliste til fødslen
  • Hun kan, sammen med dig, finde ud af, hvad du har brug for af støtte under fødslen
  • Hun klæder dig på og gennemgår fødslens faser
  • Hun vejleder dig med vejrtrækning og fødestillinger
  • Hun hjælper dig med at få dine ønsker sagt højt under fødslen
  • Hun hjælper dig og din partner så I begge kan føle jer trygge sammen under hele fødslen
  • Hun hjælper med smertelindring og kan ve-regulere veerne med akupressur
  • Hun sørger for at skærme dig på en måde, så du kan holde dit fokus og føle dig tryg
  • Hun sørger for at travlhed bliver på passende afstand fra dig
  • Hun er dit talerør, når der er brug for det
  • Hun beroliger, holder i hånd, opmuntrer og trækker vejret med dig
  • Hun tager de unikke første fotos af dig, din partner og jeres nyfødte baby
  • Hun tilbyder rebozo-massage. Rebozo dybdeafspænder, så du er klar til din kommende fødsel
  • Hun kan vejlede dig og støtte dig med amning
  • Hun kommer på hjemmebesøg, når du har født
  • Hun har selv født og kan også komme med helt almindelige gode tips og råd til dig og din baby.

Se ledige tider

Hos Huskdigselv.dk behandler vi over 1.000 personer årligt med forskellige smerter og gener. Bestil tid hos vores én af vores behandlere online – nemt og sikkert.

Hvad koster en doula?

Prisen varierer en del ud fra doulaens erfaring som doula, geografi, hvor meget forberedelse skal der være før fødslen og hvor meget har den fødende brug for af hjælp efter fødslen. En doula vil være til rådighed fra 14 dage før termin (eller hvad I aftaler) og frem til hun har født.

Izabellas priser kan du se herunder.

Her hos Huskdigselv tilbyder vi 3 forskellige pakker:

  • Basis fødselspakke
    • Som fødselshjælper deltager og assisterer vi under hele din fødsel og vi står stand-by 14 dage før termin og til du har født. Vi kommer på et barselsbesøg en uge efter fødslen
  • Udvidet fødselspakke
    • Her får du 3 fødselsforberedende sessioner, vi deltager under hele fødslen, og vi er stand-by 14 dage før termin og til du har født. Vi kommer op til to barselsbesøg fra et par dage efter du har født
  • Skræddersyet fødselspakke
    • Helt sat sammen efter dine ønsker og behov. Med eller uden deltagelse under din kommende fødsel.

Priser på en fødselshjælper

FødselspakkerIzabellaThea
Basis Fødselspakke14.000 kr.-
Udvidet Fødselspakke17.500 kr.-
Læs om fødselspakker
Min oplevelse med Doula Izabella. Min kone havde tidligere fået 2 kejsersnit, og ønskede kraftigt at føde vaginalt grundet de mange ulemper, der er ved at stå med et større operationssår samtidig med en nyfødt baby. De to tidligere fødselsoplevelser havde været præget af mange forstyrrende elementer, jordemoder skift, osv, som havde nedsat ve-intensitet og gjort fødslerne meget lange, og som desværre ultimativt endte i akutte kejsersnit. Vi havde læst op på de tidligere fødselsjournaler og kunne se hvordan diverse kunstige igangsættende indgreb kun havde gjort situationen mere presset, så det ønskede vi at undgå med 3. fødsel. I forbindelse med før-fødsels samtaler med læger og jordemødre, mødte min kone meget lidt støtte i forhold til at vi denne gang ville vælge vaginal fødsel. Vi vidste at der var brug for ekstra hjælp, hvis vi skulle have en chance, ikke bare på en vaginal fødsel, men også for en god fødselsoplevelse som sådan. Ønsker man at komme tilbage til vaginal fødsel fra kejsersnit er der gode studier, der beskriver øgede chancer ved brug af Doula. Derfor søgte vi på en erfaren en af slagsen uden alt for meget Hokus Pokus. Vi fandt mange meget alternative, meget unge. Men da vi fandt Izabella med sin praktiske og erfarne tilgang, var der ikke tvivl om, at hun skulle have chancen. Prismæssigt var det i øvrigt også meget fair i forhold til hvad vi havde set. Jeg havde dog stadig mine forbehold, om det hele blev “for hippie-agtigt", da vi troppede op hos Izabella på hendes klinik Huskdigselv på Gammel Strand. Jeg havde desuden haft en stresset arbejdsdag den dag, så forudsætningerne for den gode relation var ikke super fra min side. Mine forbehold blev dog gjort til skamme, på vej hjem fra Izabella var vi ikke i tvivl, hun havde fået mine skuldre ned og vi var klar på at arbejde sammen alle 3, for at bringe vores lille Mateo til verden på bedst tænkelige vis. Min kone nød måneden op til fødslen med Izabella, og jeg kunne mærke den ro hun havde i at have en 100% allieret, som ville stå der med hende gennem HELE fødslen og ikke have vagtskifte hver 8. time. Da fødslen kom var Izabella ikke bare den empatiske, glatten over håret, men hun var også en handlekraftig og stærk støtte, især når timerne blev lange (40 timer). Hendes stamina var imponerende! Samarbejdet med mig flød, Izabella ved hvornår hun skal træde ind og hvornår hun skal give plads, jeg nød at have en sparringspartner. I en tid, hvor jordemødrene er presset på tid og hvor journaliserings formalia er skruet op i en grad, hvor der knap er tid til den empatiske og oxytocin støttende del af faget, så er det en helt fantastisk hjælp at have en Doula med. Izabella er den mest indlevende og samtidig præcise støtte, som altid har et ekstra trick med i tasken, hvis håbet svinder ind. Hun hjalp os enormt med at få en god oplevelse, og især i timerne mellem besøgene fra de sundhedsprofessionelle hjalp hun os med at træffe beslutning og beholde den gode afslappede stemning. Mine varmeste anbefalinger herfra.
Mats Gade Philipson
Far til 3
Fra første ve, var Izabella på banen med det samme med stor interesse og empati. I forbindelse med fødslen, der viste sig at blive utrolig lang, 3½ døgn, var min oplevelse, at Izabella var der hele tiden. Hun havde en helt særlig evne til at være nærværende og med meget stor situationsfornemmelse og ekspertise at gøre præcis det, der hjalp bedst i enhver given situation.

Hilsen Karina

Jeg havde hele tiden en fornemmelse af, vi var et team, som sammen skulle klare os igennem strabadserne, og jeg havde virkelig gavn af opbakningen hele vejen igennem. Også tiden op til fødslen samt bagefter fungerede godt og trygt med Izabella. Vi giver hermed de varmeste anbefalinger og et stort tak - for at have hjulpet os igennem og været en del af vores livs største øjeblik."

Mange hilsner
Liza

Under selve fødslen var Izabella en stor hjælp. Min datter ville til verden en aften med meget travlhed på fødegangen og Izabella var, sammen med min kæreste, med til at skabe det “rolige rum” omkring mig som jeg havde brug for. Izabella var god til at fornemme hvad jeg havde brug for og hun hjalp os med at få en fornemmelse af hvor langt jeg var i fødslen.

– Anonym, fødselshjælp