Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

FØDSELSFORBEREDELSE

Vi klæder dig og din partner på til din kommende fødsel

Tillykke med graviditeten, snart skal du være mor og der findes ikke noget, der er større end selve fødslen og derfor er det godt at være klædt på til dit livs største begivenhed. Du gør dig sikkert allerede en masse tanker om, hvad der skal, ske, du hører og læser om fødselshistorier og det kan skabe en usikkerhed i dig, for hvad er det egentlig du om lidt står overfor?

Gør dig klar til dit livs oplevelse – nemlig din kommende fødsel

Læs også om gravidmassage, rebozo og fødselsmodning

foedselsforberedelse
Fødselsforberedelse hos Husdigselv

Bliv klar til din fødsel

At gå til fødselsforberedelse kan give dig ro og klæde dig godt på til din kommende fødsel. Der er ikke to fødsler, der er ens. Derfor er det vigtigt for dig og din kommende baby, at du har forberedt dig – for dig, din partners og din babys skyld.

Hospitalerne tilbyder fødselsforberedelse cirka tre aftener i hospitalets aula sammen med 100 andre gravide eller par. Det kan måske være svært at få stillet netop dit spørgsmål, når der er så mange andre til stede. Vi anbefaler, at du tager til de fødselsforberedende møder, da det er en god ide at se hospitalet og høre deres tilbud og retningslinjer.

Men hvis du skal føde for første gang har du brug for mere fødselsforberedelse end dit hospital kan tilbyde. En fødsel er unik og kan ikke sammenlignes med andet, vi kender eller har prøvet i livet. Under fødselsforberedelsen vil du få mulighed for at blive klogere på dig selv og de elementer i din personlighed, der på godt og ondt vil titte frem under en fødsel.

Måske du er typen, der kæmper meget for alt, hvad du foretager dig her i livet. Men den kamp behøver du ikke under en fødsel, ved at du får tillid til dig selv og din krop, kan du slippe kampen og bruge kræfterne på veerne under fødslen. Den udfordring, som vi spotter sammen, vil vi arbejde med helt konkret med øvelser, vejrtrækning og samtale. På den måde vil du få en større indsigt om dig selv og lære, hvor du kan sætte ind og som du kan bruge aktivt, når fødslen går i gang.

Vi klæder dig godt på til din kommende fødsel

Gravidpakke med 6 behandlinger

gravidmassage behandling af gravid kvinde

Vores gravidpakke hjælper dig med:

✽ Trygt gravid forløb med dig I fokus

✽ At modne din krop til naturlig fødsel

✽ Fødselsforberedende værktøjer

✽ Massage og rebozo til din gravide krop

6 behandlinger efter eget valg

kr. 4.995,-

Fødselsmodning med zoneterapi

gravidmassage behandling af gravid kvinde

Fødselsmodnende zoneterapi for:

✽ At modne din krop til naturlig fødsel

✽ At mindske stress og bekymringer

✽ Velvære til dig og ikke mindst din baby

✽ At forberede dig til din fødsel

En pakke med 4 behandlinger

kr. 3.195,-

Basis fødselspakke

Izabella er til rådighed:

✽ 14 dage før termin og til du har født

✽ Under hele din fødsel

✽ Inklusiv barselsbesøg

✽ Med råd, støtte og vejledning

Få Izabella med til din fødsel

kr. 14.000,-

Hvad er fødselsforberedelse 1:1?

Vores anbefaling er, at du ud over hospitalets fødselsforberedelser også tilkøber personlig fødselsforberedelse, enten på yogahold, afspændingshold, rebozo undervisning eller som vi tilbyder i Huset Huskdigselv  – fødselsforberedelse 1:1.

Når du går til fødselsforberedelse 1:1 er der 100% fokus på dig og dine behov. Vi tilbyder dig fødselsforberedelse 1:1, som ser graviditet, fødsel og barsel som en sammenhængende proces. Vi følger dig et aftalt antal gange gennem hele processen og er ved din side til at lytte og rådgive dig. Vi tilrettelægger et forløb, der er helt skræddersyet til dig og være tilrettelagt helt individuelt med udgangspunkt i dine ønsker og dine behov. 

I forløbet kan du alt efter hvad du har brug for få zoneterapi, akupressur, fødselsvejledning, gravidmassage, rebozo og samtaleterapi. Du har således mulighed for behandling i sammenhæng med mere traditionel fødselsforberedelse. Alt sammen for at sikre dig en sund og ukompliceret graviditet og en god fødsel.

For at give dig et indtryk af hvad dit personlige forløb kan indeholde er her nogle eksempler på temaer og emner vi typisk arbejder med i den vejledende del af et fødselsforberedelsesforløb.

fødselsforberedelse

Måske døjer du med forskellige graviditetsgener?

Når en kvinde bliver gravid, vil hormonerne i kroppen ændre på hendes psyke og indre- og ydre anatomi i takt med at graviditeten skrider frem.
Fysisk sker der det, at de indre organer bliver skubbet opad og ud til siderne. Brysterne bliver større for at kunne producere mælk og areola og brystvorter bliver også større og mørkere. Huden kan få pigmentforandringer, som ofte vil være i ansigtet eller på maven i en stribe fra navlen til kønsbehåringen.En presset blære giver hyppig trang til at tisse.En belastet bækkenbund giver en tyngdefornemmelse og tendens til ufrivillig vandladning. Her er nogle af de helt normale graviditetsgener, som de fleste kvinder oplever i større eller mindre grad:

  • Kvalme og opkast i den første del af graviditeten – typisk til og med 13. uge.
  • Træthed – den varer ved til 13. uge
  • Hovedpine og svimmelhed
  • Forstoppelse
  • Tissetrang
  • Humørsvingninger
  • Spændte, ømme bryster
  • Smerter fra ledbånd omkring livmoder
  • Bækkensmerter
  • Plukkeveer
  • Dårlig søvn især i sidste del af graviditeten
  • Væske i kroppen

Hvis du lider af graviditetsgener, så kan du som en del af din fødselsforberedelse hos os få behandling, der lindrer generne. Det kan være zoneterapi, gravidmassage eller rebozo. Samtidig vil vi tale om, hvad du kan gøre i din hverdag for at have det godt i din graviditet. Og der er meget, du kan gøre selv. Det handler om ofte om omtanke i hverdagen: søvn, kost, bevægelse og hvile.

Ved du, hvad der sker, når fødslen går i gang?

Viden om hvad der skal ske giver tryghed og styrker din følelse af at være i kontrol. Derfor er det vigtigt, at du har en idé om hvad der sker, når du ankommer til hospitalet og det er også vigtigt at have en forståelse for hvordan en fødsel forløber, så man ved hvad man har i vente og hvordan man kan hjælpe sig igennem fødslens faser. Her er en kortfattet fremstilling af et normalt fødselsforløb. Det er et godt udgangspunkt for en forståelse af hvilke konkrete værktøjer, du har brug for for at få en god fødsel.

Den latente fase
Den latente fase er startfasen. Den kan vare fra få timer til flere dage. I den latente fase kan du opleve menstruationslignende smerter og veer, der kommer og går regelmæssigt og er korte. Der kan også være lange pauser mellem de enkelte veer eller sekvenser af veer. I løbet af latensfasen vil livmoderhalsen blive udslettet, hvis den ikke allerede er det, og livmodermunden vil udvide sig de første 3-4 cm. Det bedste du kan gøre i den latente fase er, at øve dig i at have veer – og få hvilet så meget som muligt. Når du har murren, sammentrækning og veer kan det hjælpe med en varmepude, massage og ro – og det er godt at småblunde eller sove. I den latente fase, skal du gøre afslappende ting, der ikke udmatter dig. Du skal samle kræfter til fødslen og lade kroppen forberede sig. Ring til fødestedet, tal med jordemoder om hvad der kan være godt at gøre lige nu, tag eventuelt ind og få et tjek og følg fødestedets anvisning for, hvornår du skal komme ind på hospitalet.

Udvidelsesfasen
Udvidelsesfasen eller den aktive fase er den egentlige start på fødslen og starter typisk når kvinden er ca. 4 cm åben og der er kraftige, regelmæssige veer.  Det vil sige, at det tager ca. 5 minutter fra en ve starter til den næste starter og hver ve tager ca. 1,5 minut. Her vil livmodermunden åbne sig mere og mere og veerne bliver kraftigere og længere og de kommer oftere. Veerne er intense og smertefulde. Kvinden skal koncentrere sig om at slappe af og trække vejret og hvile mellem veer. I udvidelsesfasen kan det være relevant med smertelindring. Hospitalet vil orientere dig om mulighederne og det er også muligt at betjene sig af naturlig smertelindring. Det der er vigtigt i den aktive fase at finde en god rytme – livmoderen trækker sig sammen i rytmiske intervaller – og det vigtigste for dig er at finde ind i den rytme. Veerne, som du skal håndtere varer ca 1,5 minutter, og er efterfulgt af pauser, hvor du skal prøve at slappe af og hvile. Du skal finde en måde at komme igennem denne rytme og her kan du bruge åndedrættet, tankerne og kroppen. Den aktive fase varer indtil du er ca. 10 cm åben og man åbner sig i gennemsnit 1 cm i timen – så den aktive fase varer i gennemsnit ca. 7-8 timer – men det er kun et gennemsnit og det kan variere meget.

Overgangsfasen
Når livmoderhalsen er 8-10 cm åben indtræffer en lille pause, hvor der er længere mellem veerne, eller de bliver uregelmæssige og hvor kroppen kan få lidt hvile.
Dette kaldes overgangsfasen – eller nedtrængningsfasen. I nedtrængningsfasen skal barnet bevæge sig ned og stå på bækkenbunden.

Pressefasen
Pressefasen begynder når barnets hoved er helt nede på bækkenbunden. Her vil kvinden få trang til at presse. Det er fordi barnets hoved trykke på nerverne i endetarmen. Hvis det ikke er første gang du føder, kan det være at overgangsfasen ikke er der. Presseveerne er anderledes og opleves af nogle som mindre smertefulde. Kvinden skal arbejde aktivt med presseveerne og presse barnet ud. Der kan være behov for at holde tilbage og støtte med et gispende åndedræt, når hovedet skal ud igennem skedeåbningen. Hvis du ikke er helt åben endnu og ikke må presse endnu – så kan det mindste pressetrangen at være i en stilling, hvor du tager noget af trykket og barnet glider en smule tilbage. Hvis du er helt åben, så kan du give efter for din pressetrang. Der forskelligt, hvor mange presse veer der skal til og det er normalt at barnet glider ned, når du presser og glider tilbage i pausen. Det kan være en god ide at prøve forskellige stillinger: stå op, i squat. Af hensyn til barnets passage forbi kønsbenet er det en god ide med oprette stillinger. Mærk hvad din krop har brug for og hvad der fungerer. Man kan sagtens flytte på sin krop, imens man føder og er i pressefasen. Barnets hoved vil glide længere og længere ned  for hver ve og pressefasen afsluttes med at barnets hoved bliver født, hvorefter barnets skuldre drejer sig og bliver født og derefter kommer resten af kroppen af sig selv. Når hovedet er født er der oftest en enkelt ve tilbage og ikke lang tid til at I kan tage imod jeres barn.

Efter fødslen
Moderkagen bliver født indenfor ca. 30 minutter efter fødslen. Når moderkagen er født og livmoderen har trukket sig lidt sammen, så vil jordemoderen undersøg om der er bristninger, der skal sys. Det vil i givet fald ske i lokalbedøvelse.Efter fødslen stiger indholdet af oxytocin i kroppen. Du vil oplevet et oxytocin- og lykke-boost. Og barnet får også et oxytocin boost. Mor og barn bliver åbne for at knytte sig til hinanden. Oxytocin Boostet får også livmoderen til at trække sig sammen. Syntocinon tilbydes forebyggende til alle fødende kvinder – det er en sprøjte i låret, der hjælper livmoderen med at trække sig sammen.

 

Du får konkrete redskaber

Når du kommer til fødselsforberedelse hos os får du en grundig forståelse for hvad fødslen kræver af dig fysisk, men også psykisk. Vi vil tale fødslen igennem og du vil få redskaber, som du kan bruge undervejs:

Åndedrættet
Det er en kæmpe opgave for kroppen at føde et barn og det er meget anstrengende og kræver fokus og både muskelkraft og afspænding. Åndedrættet gør, at vi kan optage ilt (oxygen) til stofskiftet og udskille affaldsstoffet kuldioxid, CO2, fra forbrændingsprocessen.Åndedrættet har en stor betydning for vores nervesystem.Når vi trækker vejret højt og overfladisk i brystkassen aktiverer vi sympaticus – den hektiske del af nervesystemet. Og når vi trækker vejret langsomt og dybt – nogen siger helt ned i maven, så aktiveres den store hjernenerve vagusnerven, som aktiverer parasympaticus – det er vores r o- og hvilesystem og reducerer stress. Hvis vi mindsker kroppens stressniveau producerer den mere oxytocin, som er vigtigt for at fremme fødslen. Vi kan derfor aktivere den rolige del af nervesystemet via et roligt åndedræt.  Det rolige, fokuserede åndedræt virker naturligt smertestillende og hjælper kroppen til at spænde af og det er der brug for under og mellem veerne. Og du har også gavn af det gennem hele graviditeten:Vagusnerven hjælper dig til at modvirke angst og psykisk uro, forbedrer din søvn og din fordøjelse og sænker dit  blodtryk.

Når åndedrættet er samlingspunkt for din opmærksomhed, kan du under din fødsel få hjælp til at at holde fokus og være nærværende i nuet. På den måde kan du undgå panik og angst, og bevare roen, selv når du bliver presset. Du vil til din fødselsforberedelse få lejlighed til at lære og øve det gode ve-åndedræt. Og du har også gavn af det gennem hele graviditeten:Vagusnerven hjælper dig til at modvirke angst og psykisk uro, forbedrer din søvn og din fordøjelse og sænker dit  blodtryk.

Smertemestring
Smerter er et meget komplekst fænomen. Smerter er en del af kroppens advarselssystem, der tjener til det formål at vi skal fjerne os fra den situation eller tilstand, der udsætter kroppen fra fare. Smerter er til for at beskytte os. Smerter en også en naturlig del af store arbejde kroppen gør under en fødsel. Samtidig er der mange forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til din oplevelse af smerte. Smerteoplevelsen bliver skabt i et samspil mellem de perifere sensoriske nerver og centralnervesystemet. Smerteoplevelsen er resultatet når en påvirkning bliver registreret i vævet og sendt til fortolkning i hjernen. Smerteoplevelsen er altså resultatet af en meget individuel fortolkningsproces. Den specifikke og unikke hjernes fortolkning er farvet af mange forhold. Og det betyder, at vi kan arbejde med smerteoplevelsen og mindske den ved  hjælp af vores bevidsthed, og gennem berøring, bevægelse og de fysiske rammer, vi skaber omkring fødslen. Der er mange andre fornemmelser, der også er tilstede i kroppen, men som ikke nødvendigvis er smerte – og det ændrer smerteoplevelsen, hvis man breder sin opmærksomhed og kropsbevidsthed ud og ikke fokuserer ensidigt på det, der gør ondt.

Smertemestring handler om at påvirke kroppens nervesystem, så smerteoplevelsen påvirkes og smerterne lindres. Vores mentale tilstand har afgørende betydning for vores smerteoplevelse og for hvordan vi arbejder sammen med fødslen  – både fysisk og hormonelt. Psyken, dine tanker om fødslen. Din psyke påvirker din krop og dine hormoner og derfor vil en positiv og tillidsfuld psykisk tilstand påvirke kroppen til at danne gode, vefremmende og smertelindrende hormoner og dette mindset giver dig ro og plads til at arbejde konstruktivt igennem fødslen. Ved at forberede dig til fødslen får du værktøjer, som kan hjælpe dig til at holde sammen på din psyke under fødslen og dermed hjælper du kroppen til at spænde af og danne de rigtige hormoner. Helt konkret kan du som fødende arbejde med

  • kroppen
  • psyken
  • dine omgivelser og mennesker
  • ve-pausen

Signalstofferne endorfin og enkefalin dannes naturligt i kroppen og har en smertenedsættende effekt. Der er flere måder man kan påvirke smerteoplevelsen. Her er nogle af dem:

  • Et roligt og dybt åndedræt – nedbringer angst og dermed også smerteoplevelsen
  • Berøring – massere, gnubbe, gnide, stryge
  • Rebozo – teknik med små rystelser af bækkenpartiet
  • Bevægelse og stillingsskift
  • Varme bruse- eller karbade, varmepude – virker muskelafslappende
  • Et roligt, lunt og lidt mørkt miljø, beroligende musik
  • Mindfulness – neutral observation af de reelle fysisk fornemmelser, som opstår og forsvinder i kroppen og på hele kroppen frem for alene på det, der gør ondt
  • Afledning – fokus på noget uden for smerteoplevelsen, f.eks åndedrættet, visualisering eller andet.
  • Zoneterapi og akupressur – stimulerer og smertelindrer

Kropsarbejde
Du kan hjælpe dit barn på vej og fødslen til fremdrift gennem bevægelse og afspænding og ved at skifte fødestillinger. Og som det fremgår ovenfor har den måde du arbejder med veerne og med kroppen under fødslen også betydning for smertelindring. Samtidig er bevægelse og afspænding vigtigt for at have det godt i graviditeten og mindske graviditetsgener. Din 1: 1 fødselsforberedelse vil derfor også handle om afspænding, bevægelse og gode fødestillinger. Og fokus vil være at forberede dig såvel fysisk som mentalt. Du vil som del af din fødselsforberedelse lære nogle enkle afspændings- og yogaøvelser, som giver dig velvære under graviditeten og som lindrer dine graviditetsgener. Du får mulighed for at arbejde med dit åndedræt, med fokus og med både styrke, smidighed og afspænding, som forberedelse til din forestående fødsel. Du kan også bruge øvelserne og stillinger undervejs i fødslen til at spænde af, lindre smerter og som skiftende fødestillinger.

Du kan som del af dit fødselsforberedelsesforløb få gravidmassage eller rebozomassage og derigennem styrke din kropsbevidsthed, spænde af, lindre graviditetsgener og forberede din krop til fødslen.

Dine og andres oplevelser, som støjer
Vores forventninger til fødslen og vores forståelse af fødsler som smertefulde og dramatiske får vi igennem vores kulturelle prægning, ligesom de beretninger vi hører fra andre om smertefulde,traumatiserende fødsler har stor betydning for vores egen opfattelse af fødsler og for den måde vi går til vores forestående fødsel – i sindet og i kroppen. Det kan også være, at du selv har født før og at negative fødselsoplevelser påvirker dine forventninger til din kommende fødsel. Når vi forventer, at fødslen vil blive smertefuld, så er det højst sandsynligt det, vi vil opleve.Hvis vi omvendt går til fødslen i tillid til at vi kan klare det og med en oplevelse af positiv forventning og at være godt klædt på og tryg i situationen, vil vi opleve smerten anderledes og måske mest af alt oplever den som et element i en livsbekræftende proces, hvis resultat er jeres ønskebarn. Derfor er det en vigtig del af fødselsforberedelsen at arbejde med smertefulde erindringer og angstfulde tanker om fødslen.Smerte er en del af oplevelsen, men der er mange knapper vi kan skrue på, for at mindske smerteoplevelsen og det den fylder under fødslen.

Den første tid

Når I kommer hjem fra hospitalet med jeres baby, så vil I opdage, at alt er nyt og skal læres for første gang. Det kan godt være overvældende. Du vil også opleve, at ændringer i dine hormoner har betydning for dit humør. De hormonelle forandringer efter fødslen kan sammen med mangel på søvn, stress og udmattet efter fødsels og over den nye situation, gøre dig nedtrykt i ugen efter fødslen. Derfor er det vigtigt, at skabe nogle rolige rammer om den første tid og det kan også være en rigtig god idé at involvere sit netværk i praktiske gøremål og hjælp, der hjælper jer til ro og overskud i hverdagen. Samtidig er det en god ide, at overveje, hvor meget gæstebud og familiebesøg I og den lille har overskud til. Det tager tid både som mor og som far, at finde ind i de nye roller i en ny hverdag,  hvor der skal skabes samarbejde og nye rutiner med baby som omdrejningspunkt. Det er en god ide, at gøre sig nogle tanker om den første tid efter fødslen – allerede inden fødslen.

Det er naturligt at du som gravid gør dig tanker om den første tid med din baby og om amningen. Alle mødre og forældre skal forsøge sig frem og finde deres egen vej. Men det er godt at få ryddet bekymringer af vejen, hvis de fylder og derfor kan du også som del af din fødselsforberedelse få råd og vejledning om amning og spædbarnspleje.

Vores gravidpakker hjælper dig til en god graviditet

I Huset Huskdigselv tilbyder vi en række behandlinger som hjælper dig med at finde ro og styrker din krop og din sundhed, mens du er gravid. Det er en god idé at kombinere din fødselsforberedelse med behandlinger, som skaber velvære og energi og lindrer graviditetsgener. Og omkring din termin, kan fødselsmodnende behandlinger, hjælpe din fødsel igang på en naturlig måde.

Vi tilbyder zoneterapi, gravidmassage, rebozomassage, fødselsmodning og igangsættende zoneterapi. Du kan selvfølgelig booke behandlingerne enkeltvis, men som gravid kan du have fordel af vores pakker for gravide, hvor du får rabat ved flere behandlinger.

Læs om vores gravidpakker her.

Har du overvejet at have en fødselshjælper med til din fødsel?

Nogle af de kvinder, der går  til fødselsforberedelse hos os under deres graviditet, vælger også at have en fødselshjælper, (vi kalder os fødselsterapeut), med til selve fødslen. Hvis du vælge at have en fødselsterapeut med til din fødsel, vil vi sammen arbejde videre med den viden og erfaring vi fik under de fødselsforberedende sessioner.

Du kan få mere viden om at have en fødselsterapeut med til fødslen her.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde, hvor du kan høre mere om, hvordan en fødselsterapeut kan være en stor hjælp for dig og din partner før, under og efter fødslen.

Din fødselsforberedelse hos os kan bestå af:

  • En “usynlig ven” der lytter og rådgiver dig
  • Samtaler om mor rollen – hvilken mor ser du dig selv som
  • Teoretisk gennemgang af fødslens faser
  • Gennemgang af fødestillinger og vejrtrækning
  • Amning og tiden efter du har født
  • Udarbejdelse af din ønskeliste til fødslen
  • Rebozo og zoneterapi behandlinger

Se ledige tider

Hos Huskdigselv.dk behandler vi over 1.000 personer årligt med forskellige smerter og gener. Bestil tid hos vores én af vores behandlere online – nemt og sikkert.

Hvorfor fødselsforberedelse?

Din personlighed – på godt og ondt – vil titte frem under en fødsel. Måske du er typen, der kæmper meget for alt, hvad du foretager dig her i livet. Men den kamp behøver du ikke under en fødsel, ved at du får tillid til dig selv og din krop, kan du slippe kampen og bruge kræfterne på veerne under fødslen.

Den udfordring, som vi spotter sammen, vil vi arbejde med helt konkret med øvelser, vejrtrækning og samtale. På den måde vil du få en større indsigt om dig selv og lære, hvor du kan sætte ind og som du kan bruge aktivt, når fødslen går i gang.

Hvis du vil høre mere om fødselsterapi og vores erfaringer som fødselsterapeuter, er du meget velkommen til at ringe på 30 62 12 34 eller skrive en besked i kontaktformularen. Du kan også med fordel læse de personlige beretninger under referencer, hvis du vil læse om andre gravides erfaringer med fødselsforberedelse.

 

Priser på fødselsforberedende zoneterapi og samtaler

ZoneterapiIzabellaTheaMetteWinnie
Zoneterapi én behandling 55 min.895 kr.895 kr.795 kr.895 kr.
Igangsættende zoneterapi995 kr.995 kr.895 kr.
Efterfødselsbehandling895 kr.895 kr.895 kr.
Læs om zoneterapi
Læs om igangsættende zoneterapi
"Da jeg var gravid, så blev jeg meget utryg hver gang jeg tænkte på selve fødslen. Derfor besluttede vi tidligt, at vi skulle have en fødselshjælper ved vores side. Izabella var bare det helt perfekte match for os, for hun er med sit rolige sind god til at tune ind på ens individuelle behov."
Liza, 33 år
Jeg kan på det varmeste anbefale Izabella som fødselshjælper! Jeg fik zoneterapi hos Izabella under hele graviditeten og det var rigtig dejligt at have disse behandlinger som holdepunkter i en tid hvor man både fysisk og psykisk kan føle sig udfordret. Jeg besluttede tidligt at graviditeten at bruge Izabella som fødselshjælper og det gjorde at min angst og bekymring for selve fødslen blev væsentligt mindre"

– Anonym

Umiddelbart efter behandlingen var kvalmen nedsat med ca. 40%, og jeg var i stand til at gå ind i Irma og købe enkelte madvarer, samt spise/drikke dem, og ikke kaste op! Wuhuu!? Behøver jeg at sige, at jeg er kommet hos Izabella hver uge siden da? Og da hun også er praktiserende doula/fødselshjælper, blev vi meget hurtigt enige om, at få hende på banen under selve fødslen også - både fordi trygheden og tilliden er total, og fordi hendes råd og vejledning reelt har hjulpet os i denne fagre nye graviditets-fødsels-baby-verden.

Catharina, 36 år