Hindeløsning
Privat jordemoder tilbyder hindeløsning i rolige omgivelser
Er du gravid og gået over tiden?
Hos Huskdigselv tilbyder vores jordemoder en undersøgelse for at se om din livmodermund er moden nok til at foretage en hindeløsning. Hindeløsning er en metode, som kan hjælpe kroppen med at komme i gang med at lave veer. Jordemoderen foretager en vaginal undersøgelse, hvor hun vil nå op til fosterhinderne og adskille dem fra den nederste del af livmodermunden. Separationen stimulerer udskillelsen af hormoner, der bidrager til at sætte fødslen i gang. For mange giver hindeløsningen god effekt, mens det for andre kræver en gentagelse eller yderligere tiltag.
Læs også om privat jordemoder, fødselsmodning og doulapakken
Hvad er hindeløsning?
Hindeløsning er en metode til naturligt at igangsætte fødslen, hvis du er gået over din termin. Formålet med hindeløsning er at frigive kroppens egne naturlige fødselsmodnende hormoner og dermed få gang i nogle gode veer.
Først laver jordemoderen en udvendig undersøgelse af hvordan barnet står i maven og lytter hjertelyd. Derefter foregår selve hindeløsningen ved en indvendig undersøgelse (vaginal eksploration). Jordemoderen fører to fingre op gennem livmoderhalsen og masserer i cirkulære bevægelser der hvor fosterhinderne møder livmodermunden.
Massagen gør at der frigives en stor mængde fødselsmodnende hormoner.
Det er helt normalt at opleve tegnblødning efter hindeløsning.
Der er desværre ingen garanti for, at fødslen går i gang lige efter en hindeløsning, men du øger sandsynligheden for at undgå medicinsk igangsættelse og modningsprocessen forbereder stadigvæk kroppen til den forestående fødsel.
Behandlingsformer under din graviditet
Hindeløsning
Hindeløsning er en metode, som kan hjælpe kroppen med at komme i gang med at lave veer.
En behandling
kr. 895,-
Igangsættelse af fødsel
Igangsættende zoneterapi kan hjælpe med at sætte din fødsels naturligt igang.
En behandling af 55 minutter
kr. 995,-
Gør det ondt at få en hindeløsning?
Der er mange forskellige opfattelser af om hindeløsning gør ondt. De fleste kvinder synes ikke det gør ondt, men er lidt som hårdt arbejde; du vil få lidt sved på panden, men det skal ikke være direkte smertefuldt. Vores jordemoder har en stor erfaring i hindeløsninger og er meget nænsom. Du kan til enhver tid bede om en pause.
Det føles for de fleste som menstruationssmerter eller kan give en lidt jagende eller tyngende fornemmelse.
Hvem kan få en hindeløsning?
Både førstegangsfødende og fleregangsfødende kan få en hindeløsning.
Rent fysisk skal ivmoderhalsen på forhånd være afkortet og blødgjort og livmodermunden skal være mindst 1 cm åben, før en hindeløsning overhovedet er mulig.
Fordele ved hindeløsning
Fordelen ved hindeløsning er helt klart, at du kan undgå medicinsk igangsættelse med f.eks. angusta-piller.
Hindeløsning er derimod naturlig fødselsmodning, som ikke indebærer risiko for dig eller dit ufødte barn.
Ulemper ved hindeløsning
Den største ulempe ved hindeløsning, at det ikke altid virker. Derudover er det en gynækologisk undersøgelse, hvilket de færreste kvinder synes er sjovt.
Desuden kan det være demotiverende og skuffende, hvis der ikke sker noget som helst efterfølgende.
Se ledige tider
Hvor langt tid bløder man typisk efter en hindeløsning?
Ved hindeløsningen fører Jordemoderen fører 1-2 fingre ind i livmoderhalskanalen. Dette "indgreb" kan medføre små pletblødninger, hvilket er helt normalt 1-2 døgn efter hindeløsningen. Bløder det mere end det bør du kontakte fødegangen.
Hvad er forskellen på hindeløsning og hindesprængning?
Ofte bruges hindeløsning synonymt med hindesprængning, ligesom du sikkert kender udtrykket “at få taget vandet”, men det er ikke det samme. Ved en hindesprængning anvendes et redskab som minder om en hæklenål til at prikke hul i fosterhinden, så fostervandet begynder at løber ud.
Når vandet er taget, er fødslen per definition i gang. Fostervandet vil blive ved med at løbe, og der skal helst ikke gå for lang tid før barnet kommer ud, da der med hul i hinden og dermed er fri passage for bakterier.
Hvem kan give hindeløsning?
Det er kun jordemødre som kan give hindeløsninger. Det kan både gøres i offentligt regi eller på en privat jordemoderklinik. I nogle tilfælde kan man have gavn af flere hindeløsninger, og så er det måske værd at investere i egenbetaling, da det offentlige kun tilbyder en enkelt omgang hindeløsning.
Får man typisk veer lige efter hindeløsning?
Det er ret almindeligt at opleve plukveer og små blødninger lige efter hindeløsningen. for nogle vil disse udvikle sig til veer inden for et døgn og ligeledes fødslen. Mens det for andre bare vil sætte modningsprocessen yderligere igang. Du kan godt få hindeløsning igen efter nogle dage.