Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

Coaching

Genfind din motivation og retning med coaching

Coaching er en række nysgerrige spørgsmål, som kaster lys ind i dine mønstre, når du har brug for hjælp til at finde vej igennem dine udfordringer. Du har svarene, og din coach guider dig hele vejen. Det er sjovt, sårbart, udfordrende, rørende, spændende og livsændrende.  

Skab forandring fra dit hjerte

Læs også om zoneterapi mod stress og kropsterapi mod stress

coachingtheawestergaard

Du kan ændre dit liv, når du tør være nysgerrig

Det her er til dig, som leder efter en løsning, men føler du famler i blinde. Måske du føler, at du ofte ”farer vild” i dine egne problemer, og du bliver overmandet af følelser, tanker og kropsligt ubehag. Og derfor bliver det svært at finde en løsning på din udfordring. Eller måske kan du ikke engang se, hvilken retning du skal i. Det kan være et dybt frustrerende og kaotisk sted at stå, og det kan også være en fantastisk mulighed, for at blive klogere. Hvis du tør være nysgerrig på dig selv, kan coaching hjælpe dig til at finde lige præcis din retning og de skridt, som føles rigtige for dig.

Før vi fortæller mere om, hvad du kan bruge coaching til så, lad os starte med at sige: Hvis du føler at livets udfordringer er svære at løse, eller du føler at du kører i ring, ikke kan komme videre, bliver overvældet, forvirret og frustreret over din situation, så lyder du som et helt normalt menneske. Der er ikke noget galt med dig, fordi du har det sådan. Problemer, udfordringer, frustrationer, kriser er en fast del af livet, og ingen af os slipper udenom det. Spørgsmålet er, om du har lyst til at ændre din tilgang?

coaching huskdigselv

 

 

Når du ændrer dine tanker, ændrer du dit liv

Dine tanker skaber din oplevelse af dit liv. Det er på en måde så simpelt. Dine dybeste tanker om dig selv, om livet, og om andre mennesker, skaber dine følelser og påvirker din krop. Sagt på en simpel måde: Hvis du ændrer dine tanker, ændrer du dit liv.

Det skal ikke forstås sådan, at vi kan ændre alt i vores liv. Nogle omstændigheder er udenfor vores kontrol. Vi kan fx ikke bestemme, hvor vi bliver født, hvem vores forældre er og vi kan ikke kontrollere, hvordan andre mennesker tænker, handler og føler. Det vi i stedet kan er at blive nysgerrige på vores egne tanker, følelser og handlinger. Dem kan vi nemlig ændre på, hvis vi altså har lyst.

Hvordan foregår en coaching-session?

En session er altid helt fortrolig og vil tage udgangspunkt i de udfordringer du står i, og de løsninger du drømmer om. Det er din coachs rolle at stille dig nysgerrige spørgsmål, som kan åbne dine tanker og følelser op for nye muligheder. Det kan være både afklarende, fokuserende og udfordrende spørgsmål. Coaching tager altid udgangspunkt i at du selv har svarene, men har brug for hjælp til at finde dem og mærke dem.
Vi anbefaler at du har en notesbog med, så du kan skrive indsigter og tanker ned.

Du er modig, når du tør være åben

Hvis du har booket en session med coaching, har du allerede taget et kæmpe stort skridt. Det kræver mod at beslutte sig for, at nu vil jeg arbejde med mig selv. Det er sårbart at være åben og ærlig om de svære ting i livet, og de fleste af os er ikke særligt glade for at vise sårbarhed. Men når vi tør være åbne med et andet menneske, i et trygt og nysgerrigt rum, så får vi adgang til enormt meget læring, kærlighed, retning og klarhed. Når vi bliver støttet i at mærke vores motivation og komme i kontakt med selvtillid kan vi bevæge os langt nemmere gennem livets udfordringer.

Nogle eksempler på coaching-spørgsmål

Hvis du har lyst kan du finde din notesbog frem og svare på spørgsmålene nedenfor. Spørgsmålene er nogle vi tit bruger i en coaching session. Tag dig god tid, og se hvad der dukker op. Måske du bliver lidt klogere allerede.


Hvad har du behov for?
Hvis alt var muligt, hvad kunne du så tænke dig?
Hvordan vil du gerne have det?
Hvornår ønsker du det?
Hvilke konsekvenser har det, hvis du ikke handler på din drøm?
Hvad frygter du?
Hvad kan du lære af din frygt?
Hvad ønsker du at øve dig på?
Hvem kan du bede om hjælp?
Hvilket lille bitte skridt, som hjælper dig tættere på det du ønsker, kan du tage i dag?

Skal jeg vælge coaching eller samtaleterapi?

Coaching kan være dybt terapeutisk på den måde at vi kommer i kontakt med det, som er sandt for dig. Vi skaber plads til at mærke, hvad der føles ærligt og vi har altid fokus på at have både hoved, krop og hjerte med. Coaching er dog ikke det samme som klassisk samtaleterapi. I coaching er fokus at finde dine ressourcer til at skabe handling, så du kommer nærmere de ting du ønsker dig. Man kan sige at vi er mere ”fremtids-orienterede” i coaching. Det kræver derfor, at du lyst til at skabe forandringer
Hvis du i stedet har behov for at bearbejde gamle traumer eller blot har brug for ro til at mærke dig selv vil vi anbefale fx samtaleterapi  eller zoneterapi . Er du stresset vil vi anbefale zoneterapi for stress eller stresscoaching 

Se ledige tider

Hos Huskdigselv.dk behandler vi over 1.000 kvinder årligt med forskellige problematikker. Bestil tid hos vores en af vores behandlere online – nemt og sikkert.