ZONETERAPI OG OVERGANGSALDER
Færre hedeture og bedre søvn i din overgangsalder med zoneterapi
Har du hedeture, søvnforstyrrelser, uregelmæssig menstruation eller tørre slimhinder, så kan det være, at du er på vej i overgangsalderen, som også kaldes menopause. Overgangsalder er for mange tabubelagt. Ud over zoneterapibehandlinger, har du hos os mulighed for i et fortroligt rum at tale om det svære ved at være i overgangsalder og få råd og vejledning i, hvad du selv kan gøre for at lette din hverdag.
Med zoneterapi får du bedre nattesøvn og færre hedeture
‘
Kan zoneterapi hjælpe dig i overgangsalderen?
Mange kvinder har et rigtig godt liv i overgangsalderen. Kvinder i 50´erne har ofte gode jobs, økonomisk frihed og tid til at gøre ting, de har lyst til og nogle af dem oplever at der er mange positive ting ved at blive ældre og ser måske også overgangsalderen, som en eksistentiel overgang til en periode, hvor de hviler mere i sig selv, er blevet bedre til at mærke indad og sige fra og måske endda har overskud til at give deres liv en ny retning arbejdsmæssigt eller privat.
Andre kvinder, og også nogle af dem vi møder i klinikken, føler, at overgangsalderen er en periode med stor ensomhed og tab af identitet. Måske fordi overgangsalderen og dens konsekvenser i nogen grad er tabubelagt – og fordi det kan være svært at finde nogen, at tale åbent med det om.
Lyt til Izabellas zone
I podcasten Izabellas Zone har Izabella i hvert afsnit en samtale med en kvinde, mens hun får en zoneterapibehandling.
I dette afsnit er det Vibeke, der fortæller om sin oplevelse ved at være i overgangsalderen.
Zoneterapi og overgangsalder
Zoneterapi for overgangsalder
Zoneterapi for overgangsalder:
✽ Færre hedeture
✽ Mindre træthed og øget overskud
✽ Færre humørsvingninger
✽ At mindske ømme og hævede led
En behandling af 55 minutter
kr. 895,-
Lille klippekort
Vælg mellem:
✽ Zoneterapi
✽ Kropsterapi
✽ Massage
✽ Samtaleterapi
5 behandlinger til dig der ønsker et forløb
kr 4.000,-
Stort klippekort
Vælg mellem:
✽ Zoneterapi
✽ Kropsterapi
✽ Massage
✽ Samtaleterapi
10 behandlinger til dig der ønsker et forløb
kr. 7.500,-
Er du på vej i overgangsalderen, eller er du der allerede?
Så kan det være, at du kan nikke genkendende til nogle af de typiske symptomer, som følger med den hormonelle forandringsproces, og manglen på kvindelige kønshormoner, der opstår i tiden op til og i overgangsalderen. Det kan være, at du oplever uregelmæssige og kraftige menstruationer, hovedpine, hede- og svedeture på alle tider af døgnet, pludselig hjertebanken, dårlig søvn, tørre og sensitive slimhinder eller blærebetændelse?
Om overgangsalderen
Sådan ca. midt i livet oplever alle kvinder overgangsalderen – som en større eller mindre omvæltning. Faktuelt er overgangsalderen den periode i en kvindes liv, hvor dannelsen af kvindelige kønshormoner, østrogener og progesteron gradvist sænkes, fordi anlæggene til æg i æggestokkene forsvinder. Efter overgangsalderen bliver der produceret meget lidt østrogen og slet intet progesteron i kroppen
Overgangsalderen er en periode, som kan vare 1-10 år og som normalt begynder i 45-55 års alderen.
Omkring 3/4 af kvinder har gener af en eller anden art, men det er meget forskelligt, hvordan generne opleves.
Blandt fagfolk er der forskellige holdninger til, hvor mange af de gener, der ofte forbindes med overgangsalderen, som rent faktisk skyldes ubalance og fald i normniveauerne. Der er sikkerhed for at i hvert fald uregelmæssige menstruationer, hede- og svedeture og sårbare slimhinder hænger sammen med hormonelle udsving. Flere andre gener har en mere eksistentiel karakter og er ikke nødvendigvis udløst af hormonelle forhold.
Se ledige tider
Kom bedre gennem overgangsalderen med zoneterapi
I vores klinik har vi erfaring med, at zoneterapi kan lindre mange af overgangsalderens symptomer, så vores klienter oplever et større fysisk og psykisk overskud. Behandlingens gode effekt i overgangsalderen hænger sammen med, at zoneterapi virker positivt på ubalancer i hormonsystemet og beroliger nervesystemet, så fysisk og psykisk stress nedbringes. Zoneterapi giver velvære, virker afslappende og bidrager til et godt søvnmønster. Zoneterapi sætter kroppens selvhelbredende kræfter i gang, bidrager til udrensning af affaldsstoffer og styrker derved immunforsvaret.
Vi lægger vægt på at give rum for samtale om, hvordan overgangsalderen påvirker dig og dit liv og om, hvad du kan gøre for at få det godt. Vores erfaring er, at zoneterapi i kombination med opmærksomhed på livsstil, kost, motion og søvn styrker sundheden, skaber balance og giver en oplevelse af mere glæde og livskvalitet i overgangsalderen.
Oplever du også humørsvingninger?
Udover de fysiske gener oplever mange kvinder også, at psykiske udfordringer kan sætte sit præg på overgangsalderen. Det er ikke ualmindeligt, hvis du oplever humørsvingninger, psykisk sårbarhed, sentimentalitet, tristesse, koncentrationsbesvær eller dårlig hukommelse. Manglende handlekraft eller angst over at opleve kroppens forandringer, er også helt normalt. Ligeledes kan der være en sorg og identitetskrise forbundet med oplevelsen af tabt kvindelighed.
Hvordan er din oplevelse af overgangsalderen?
Overgangsalderen er en naturlig proces, hvor kroppen skal omstille sig fra et hormonniveau til et nyt. Hvordan du præcis oplever overgangsalderen, vil være helt individuelt. Det er utroligt forskelligt, hvor mange og hvilke gener, den enkelte oplever, ligesom mængden og karakteren af generne også afhænger af, hvor man er i forløbet.
I den forbindelse, kan det være vigtigt, at du husker på, at du altid bringer dine ressourcer og udfordringer med dig – også ind i overgangsalderen. Og dét vil have betydning for, hvordan du oplever og forholder dig til forandringerne, samt de symptomer, der melder sig på banen i takt med at niveauet af kvindelige kønshormoner falder.
Derfor kan zoneterapi hjælpe
Zoneterapi kan være en støtte til din egen proces og bidrage til, at din overgangsalder bliver mere rolig og nydelsesfuld, og zoneterapi kan sammen med justeringer af din livsstil lindre mange af overgangsalderens symptomer.
Denne side indeholder
Hvad kan du selv gøre for at få det bedre?
Vores indgangsvinkel er ikke, at du bare skal igennem overgangsalderen. Du skal også have det godt imens. Dette er en naturlig fase i dit kvindeliv, og den kan strække sig over en længere årrække. Ved at acceptere dette, og give din krop og psyke nogle gode arbejdsbetingelser, kan du selv lindre en del af dine symptomer i overgangsalderen. Hvis du justerer dine vaner og livsstil, er det faktisk muligt at komme i større balance, få styrket kroppen og ro i sindet – og dermed komme i en tilstand, hvor overgangsalderen opleves meget bedre.
Du kan afhjælpe din symptomer, ved at:
• Undgå stress
• Drikke masser af vand
• Holde igen med alkohol
• Spise økologisk, varieret og undgå sukker
• Rense ud – trække vejret
• Sove godt og slappe af
• Dyrke moderat motion
• Undgå skjult kemi og fremmed-østrogener
Lad dig ikke overvælde af de mange områder, som du kan regulere på, for at få en gladere og mere nydelsesfuld overgangsalder. Udvælg til at starte med, de elementer i din hverdag, som du lettest kan ændre.
Få nyttig viden om, hvad du selv kan gøre
Der er mange ting, du kan tage fat på – og for at hjælpe dig til et overblik over hvad du kan gøre for at få det bedst muligt i din overgangsalder, har vi skrevet en artikel med nyttig viden om hvorfor generne i overgangsalderen opstår, og hvad du selv kan gøre for at lindre dem. Læs artiklen her…
Priser på zoneterapi
Zoneterapi | Izabella | Thea | Mette | Winnie |
---|---|---|---|---|
Zoneterapi én behandling 55 min. | 1.195 kr. | 895 kr. | 895 kr. | 895 kr. |
Igangsættende zoneterapi | 1.195 kr. | 995 kr. | 895 kr. | |
Efterfødselsbehandling | 1.195 kr. | 895 kr. | 895 kr. | |
Læs om zoneterapi | ||||
Læs om igangsættende zoneterapi |
Hvad er overgangsalder?
Overgangsalderen er fysiologisk set æggestokkenes faldende produktion af østrogen. Det er en naturlig del af aldringsprocessen. Det starter som regel med uregelmæssige menstruationer og for nogle kvinder er der symptomer som hedeture, humørsvingninger og tørre slimhinder.
Hvor længe er man i overgangsalder?
Det varierer fra kvinde til kvinde, men overgangsalderen varer i gennemsnit 2-5 år.