Stress kan føles på mange måder. Som fysisk ondt i maven, anspændthed eller hovedpine. Som psykisk sårbarhed, modløshed og fravær af mening. Som søvnløshed og tankemylder. Uanset hvordan stress mærkes, føles det ofte ubehageligt at skulle mærke sin krop. Men ned i kroppen skal vi, hvis vi ønsker at komme ud af alarmberedskabet og genskabe en indre balance. Zoneterapi er et godt redskab mod stress.
“Zoneterapi er en utrolig blid måde at kalde folk tilbage i kroppen, når de er et sted, hvor kroppen ikke er et rart sted at være. De langsomme, bløde berøringer af fødderne skaber ro på nervesystemet og en oplevelse af at komme helt ned i gear, så det føles okay at være i kroppen igen. Jeg har ikke oplevet nogle, der ikke kunne mærke roen bagefter,” siger zoneterapeut hos Huskdigselv, Thea Vestergaard.
Hun har mange klienter med stress og oplever, at zoneterapi er et genialt værktøj til at arbejde med overaktive nervesystemer. At blive fysisk berørt på en blød og blid måde er med til at berolige nervesystemet og giver en enorm ro. De zoneterapeutiske greb øger samtidig blodgennemstrømningen i kroppen, afspænder muskulaturen og stimulerer kroppens evne til at hele. Kombineret har behandlingen både en øjeblikkelig og en længevarende værdi for klientens velvære. Men hos Thea begynder det kropslige arbejde altid med en samtale.
”Det er vigtigt for mig at tale med folk om, hvor de er, og hvad der sker i kroppen. Det er også en måde at arbejde med stress og med nervesystemet: At møde den stressramte med ro, så det stressede nervesystem kan spejle sig i et roligt nervesystem. Jeg oplever også, at det har stor værdi at tale ind i, at stress for en stund ændrer ens selvbillede. Det kan være enormt svært at være sygemeldt og ikke dømme sig selv for at være svag.”
Slip skammen og bed om hjælp
Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og ifølge Danmarks Statistik udgør stress et stigende folkesundhedsproblem. Alligevel kan det for mange føles enormt ensomt og skamfuldt, når kroppen skriger stop.
”De fleste er enige om, at vi lever i et præstationssamfund. Vi skammer os, når vi ikke kan præstere, og når vi bliver nødt til at bede om hjælp hos eksempelvis en zoneterapeut. I et behandlingsforløb hos mig er det vigtigt at få skammen ud af døren hurtigst muligt. Vi har fokus på, at alle har brug for hjælp en gang imellem. Vi bliver stressede, fordi vi for det meste har det skidt med at bede om hjælp. Men det kan noget helt særligt at give sig hen til en anden, der kan bringe en ned i kroppen, uden at man selv skal præstere. Med zoneterapi er det tryk under fødderne, men det kan også være blid kropsterapi eller massage,” siger Thea.
Hun prioriterer selv at komme til kropsbehandling en gang om måneden, fordi hun også har brug for at blive mindet om at komme ud af hovedet og ud af behovet for at handle hele tiden. Book tid hos Thea eller hendes kollega Izabella og oplev effekten af at overgive dig til zoneterapien og et præstationsfrit rum. Du finder beskrivelse af behandling for stressramte og booking i topmenuen.
Vi skal restituere for at eksistere
Mens det ydre krav om at præstere ofte står lysende klart for de fleste af os, har vi sværere ved at lytte til det indre krav om at restituere.
”Vi lærer ikke at restituere. Det giver ikke status. Ofte bruger jeg tid på at tale med klienterne om det. De fleste er gode til at være i hovedet, men slet ikke trænet til at være i kroppen. Men det er umuligt at eksistere, hvis man ikke restituere. Selvom de fleste gerne vil forstå, kan det være svært, når man har en ide om at skulle præstere på højt niveau hele tiden. Men helt basalt skal restitution og præstation være balanceret. Det er vigtigt at forstå, at det at hvile og ikke lave noget er helt helt afgørende for at man kan præstere det, man gerne vil,” forklarer Thea.
Hun begynder altid sine behandlinger med samtale for at få klienternes hoved og hjerte med på, hvad der skal ske. Så fortsætter det kropslige arbejde på briksen. Det er her mange for første gang virkelig mærke effekten af hvile og restitution. Den kropslige erfaring kan være en støtte, når tålmodigheden kommer på prøve i et stressforløb. Ofte er vejen tilbage – eller frem mod en anden måde at være i verden på end den, der gav stress til at begynde med – nemlig længere, end man først tror.
”Mange har en ide om, at de kan tage fri to uger, og så er det overstået. Jeg er realistisk omkring, at det ikke er sandsynligt. Hvis man er sygemeldt med stress, er der en periode, hvor det er på kroppens præmisser. Det kræver tålmodighed og accept og masser af hvile og restitution. Og nogle gange har vi brug for støtte for at tillade os selv at hvile,” siger Thea.
Samtalen foregår primært før og efter. På briksen er det kroppen, der er i fokus.
Behandlingsforløb for stressramte
Huskdigselv har lang og god erfaring med at arbejde med stressramte. Ofte møder vi to grupper af klienter i klinikken. Dem, der har været stressede før og kan mærke, at noget trækker op. Og dem, der er virkelig stressede og lige er blevet sygemeldt. Den første gruppe kommer måske et par gange med en uges mellemrum. Derefter øger vi langsomt tiden mellem behandlinger. Den anden gruppe kommer ofte til behandling en gang om ugen til at begynde med.
”Hvis det er helt akut, så skal man også sørge for, at det ikke er mere stressende at skulle ud af døren. Det er vigtigt at mærke, hvad kroppen egentlig siger. Men typisk vil jeg anbefale en gang om ugen i så lang tid, det giver mening. De fleste begynder med et fem-turs-klippekort, og når de har været her en gang om ugen i en måned, vil der ofte være sket noget. Derefter kan det være hver anden uge, men det er meget individuelt,” siger Thea
Hun understreger, at mange klienter sideløbende går til psykolog, bruger tid i naturen, har øget fokus på deres søvn og lignende. Zoneterapien støtter dem i at mærke efter hvilke nye vaner, der virkeligt er værdifulde, og hvilke der måske bare er nye præstationsarenaer.
”Restitution kan også godt blive en mental ting, når man er stresset. Så begynder man at tænke; jeg SKAL ud at gå en tur, i stedet for at tjekke ind med kroppen – føles det egentlig rart i dag. Vi skal lære at lytte til kroppens signaler, og det er der, jeg starter med stressramte,” fortæller Thea.
Hun giver sjældent stressramte øvelser med hjem efter behandlingen. Det vigtigste er at skabe tid og rum for restitution. Men for nogle kan det give hovedet lidt ro at fokusere på kropslige øvelser. Du får et par af dem her, hvis du – om du er stresset eller ej – også godt kunne bruge støtte til at komme ned i kroppen og blive bedre til at mærke dens signaler.
Tre gode øvelser til selvbehandling mod stress
- Nyrepunktet: Placer en lille bold eller noget lignende, der er rat at træde på, under foden. Bevæg foden, så du masserer punktet midt på foden i svangen. Det er et rigtig godt zoneterapi punkt mod stress, fordi det relaterer til nyren. Nyren er ifølge zoneterapiens forståelse af kroppen forbundet med vores basale livsenergi. Når vi er stressede, er nyren ofte belastet og har brug for kærlighed for at balancere energien i kroppen, så nervesystemet ikke hamrer derudaf, selvom vi føler os trætte.
- Hånden på maven: Læg en hånd på den nederste del af maven, inden du går i seng om aftenen eller står ud af sengen om morgenen. Tillad maven at blive blød og tag et par dybe vejrtrækninger, så du kan mærke maven bevæge sig under håndfladen. Lad opmærksomheden glide gennem håndfladen og ind i kroppen, så du mærker dig selv indefra. Det er svært i begyndelsen og kan være dybt frustrerende, men det hjælper dig med at kalde dig selv ned i kroppen.
- Bede om hjælp: Hvis du ikke er vant til at bede om hjælp, kræver det træning. Mange stressramte er toptrænede i at få gjort ting, være i handling og eksekvere. For at få det bedre, skal de til at træne en anden del af sig selv. Det kan provokere en masse skyggesider, så begynd i det små og øv dig i at bede om hjælp en gang om dagen. Det kan være hjælp til alt fra praktiske ting i hjemmet til at opsøge en zoneterapeut eller anden professionel behandler. Et stresset nervesystem har behov for at co-regulere med et roligt nervesystem for at komme tilbage i balance.
