Kender du symptomerne på alvorlig stress? Selvom stress er noget, vi taler om, så er det for mange af os abstrakt – og måske et lidt misforstået begreb. I hverdagen bruger vi det ofte som synonym for at have travlt. “Jeg er lidt stresset for tiden,” kan vi måske slynge ud som en sidebemærkning. Hvis vi ikke selv har haft stress under huden og ved, hvor alvorligt det er. På den ene side er stress ikke noget vi bare har en lille smule af engang imellem. På den anden side skal du ikke blive forskrækket, hvis du oplever milde symptomer på stress af og til. Målet er ikke, at vi skal være i en permanent tilstand af ro, men at vi træner et fleksibelt nervesystem, der kan regulere sig selv.
Sundhedsstyrelsen definerer stress som en tilstand af anspændthed og ulyst. Det er ikke en sygdom, men en reaktion på længerevarende ydre fysisk eller psykisk belastning. Omfanget af stress afhænger af, hvordan man opfatter belastningen og hvilke redskaber og ressourcer, man har til at tackle den.
Hvad gør jeg, hvis jeg oplever symptomer på stress?
Stress kommer som regel ikke fra den ene dag til den anden. Stress udvikler sig over tid, og ofte vil du opleve flere faser med forskellige symptomer. Vores erfaring er, at klienter, der opsøger hjælp, så snart de bliver opmærksomme på symptomerne – selv i de første faser – kommer sig hurtigere.
I Huset Huskdigselv modtager vi mange klienter som oplever stress og vi har gode erfaringer med at bruge forløb med zoneterapi som stresslindring. Den nænsomme behandlingsform kalder vores klienter tilbage i kroppen, beroligere nervesystemet og skaber effektivt en dybere følelse af ro og tilpashed. Vi hjælper dig samtidig med at håndtere din situation og både acceptere din stresstilstand og få klarhed over hvad du kan gøre.
Vi tilbyder også coaching og kropsterapi for stressramte, og det er muligt at kombinere de forskellige behandlinger.
Her giver vi et billede af stress symptomer i forskellige faser. Vi begynder med de mest alvorlige symptomer, nemlig stresskollapset. Derefter beskriver vi de alvorlige symptomer, og så de moderate for til sidst at fortælle om de sunde reaktioner efter en spidsbelastet periode.
Kollaps og alvorlige symptomer på stress
I vores moderne vestlige verden har de færrest af os lært at lytte til kroppens signaler. Måske har vi snarere tværtimod lært at klemme ballerne sammen og fortsætte, selvom kroppen råber stop. Det kan vi kun gøre i en periode. På et eller andet tidspunkt kan vi ikke mere.
Kroppen kollapser, og du har ikke ressourcer til at fortsætte, uanset hvor gerne du vil. Efter at have overproduceret stresshormonet kortisol i en længere periode , sænker kroppen produktionen helt. Uanset hvor meget du sover og hviler dig i løbet af en dag, føler du dig udmattet og uden energi til selv små ting.
Vi oplever ofte klienter, der tror, at de er fysisk syge, men i virkeligheden har alvorlig stress. Nogle kollapser simpelthen fysisk om, før de opdager, hvor alvorligt det er. Andre mærker en eller flere af de alvorlige symptomer, som du kan læse på listen nedenfor.
De alvorligste symptomer på stress er:
- Hukommelsestab og blackouts
- Udbrændthed, udmattelse og ingen energi
- Voksende glædesløshed, håbløshed og uoverkommelighedsfølelse
- Overfølsomhed overfor lys, lyde og andre sanseindtryk
- Kvalme, opkast og andet fysisk ubehag
- Psykiske sammenbrud
- Social isolation
Oplever du flere af symptomerne på listen herover, skal du tage situationen meget alvorligt og opsøge hjælp hos din læge med det samme. De fleste med disse symptomer vil blive sygemeldt i en længere periode og have brug for hjælp fra både private relationer og professionelle. Der er en risiko for at udvikle psykiske lidelser som angst og depression.
Det behøver heldigvis ikke at komme helt dertil.
Forhøjet stress og kroppens overaktive alarmberedskab
I fasen lige før kollaps og udbrændthed er kroppens alarmberedskab permanent overaktivt. Mange bilder sig i denne fase ind, at liiiige om lidt kan de tage den mere med ro. Efter det næste deadline, i det nye job, når børnene er faldet til i institutionen. Men der på den anden side er der heller ingen ro.
Kroppen sitrer, og dit nervesystem oplever det som om, du er i konstant fare – også når du står over suppegryden derhjemme fredag aften. Fysiologisk er kroppen i alarmberedskab og begynder permanent at overproducere stresshormonet kortisol. Det gør, at mange kan mobilisere kræfter til dagens gøremål, selvom de er overvældede at træthed og tæt på udbrændthed.
Alvorlige symptomer på stress er:
- Vrede og aggressivitet
- Ubeslutsomhed og tristhed
- grådlabil
- Svært ved at huske, holde fokus og koncentration
- Stigende forbrug at stimuli som alkohol, medicin, sukker, nikotin
- Udeblivende menstruation, længere eller kortere cyklus (kvinder)
- Tjekker mentalt ud og har ingen lyst til at være social
- Søvnløshed eller andre søvnproblemer
- Manglende appetit eller overspisning
- Trykken eller ringen for ørerne
- Nedsat immunforsvar
- Manglende lyst til sex
- Fordøjelsesproblemer
- Forhøjet blodtryk
- Svimmelhed
Et typisk symptom i denne fase er også manglende selverkendelse. Men hvis du oplever disse symptomer, er det tid til en pause! En længere pause – og for de fleste en sygemelding. Langt de fleste har brug for professionel hjælp, hvis ikke stress i denne fase skal udvikle sig til et reelt kollaps.
I denne fase har vi gode erfaringer med zoneterapi. Kroppen er ofte ikke et rart sted at være, når du oplever stress, men zoneterapi kalder dig blidt tilbage, beroliger nervesystem og tanker og understøtter din og kroppens evne til selvregulering.
Moderat stress og ressourcer til selvregulering
Hvis vi har øvet os i at lytte til kroppen og handle på dens små signaler, så kan vi måske sætte ind allerede, når vi oplever moderat stress. Det vil de fleste af os gøre i perioder med spidsbelastning. Måske er det op til afslutningen af et større projekt, eller hvis vi er pressede på flere fronter samtidig – eksempelvis både har vigtige deadlines på arbejdet, renoverer hus og har små børn. Det kan også være i forbindelsen med en svær periode på barsel, en fyring eller sygdom i familien.
Følelsen af hele tiden at være bagud eller utilstrækkelig, ikke have nok timer i døgnet eller kunne overskue to-do-listen, genkender de fleste. Det centrale er, hvordan du agerer og reagerer på situationen.
Hvis du husker dig selv og prioriterer egenomsorg og professionel hjælp, så snart du mærker kroppens signaler til at stoppe op for en stund, så regulerer produktionen af kortisol og nervesystemet sig selv, så dit stressniveau falder igen på den anden side af spidsbelastningen. Men hvis du bider alt i dig og fortsætter med samme tempo, så stiger stressniveauet.
De første tegn på stress:
- Kortere lunte
- Tankemylder og tendens til at holde tanker for sig selv
- Længerevarende hjertebanken
- Uro og rastløshed i kroppen
- Spændingshovedpine
- Søvnproblemer
- Fysisk træthed
- Lettere til tårer
- Ondt i maven
Oplever du ovennævnte symptomer, så husk på at de er okay for en periode, men KUN for en periode. Hjælp kroppen med at slippe alarmberedskabet igen ved at prioritere hvile og bruge tid på det, der nærer dig.
“Sund stress”
Selv med en smidigt nervesystem, der kan regulerer mellem at præstere og slappe af, kan vi oplever symptomer på stress. Men når pulsen stiger og sommerfuglene begynde at baske rundt i maven inden en eksamen, en deadline, en date, en fødsel, kan vi betegne det som en slags “sund” stress. Det er kroppens måde at fortælle os, at noget vigtigt er på spil.
Kortisolproduktionen stiger for at hjælpe dig til at yde og præstere dit bedste, og som et levn fra stenalderen begynder kroppen at spænde en smule op, som reaktion på en potentiel trussel. En trussel, der i moderne tid sjældent handler om overlevelse, men om potentielt at komme til at fejle, blive afvist eller miste kontrollen.
Det væsentlige er, at du restituerer og hviler, når præstationen er overstået, så kroppen kan slippe spændingerne og balancere produktionen af kortisol igen. Det er nærliggende at forstå de seneste års fokus på at guide nervesystemet ind i ro-hvile-tilstand, som om at det er det eneste sted, vi skal være. Men det er heller ikke sundt. Vi skal kunne bevæge os smidigt mellem det sympatiske og det parasympatisk, mellem ro-hvile-tilstand og det, der populært bliver kaldt kamp-flugt-tilstand, men som også er en tilstand af begejstring, engagement og handling.
“Sunde” stress symptomer:
- Sommerfugle i maven
- Skærpelse af sanserne
- Muskelspændinger og kuldegysninger/rystelser
- Kortvarig hjertebanken
- Svedige håndflader
- Rødmen
Symptomer på stress vs. angst og depression
Mange af de symptomer, der er op listerne herover, er også symptomer på angst og depression. Alvorlig stress kan udløse begge dele, men som stress-relaterede versioner af de psykiske lidelser. Stress er ikke en psykisk lidelse, men et udtryk for et konkret overforbrug af ressourcer, som for en tid tømmer dig for energi.
Selvom symptomerne kan minde om hinanden, så er behandlingen meget forskellig. Mens aktivitet og motion er godt mod angst og depression, er hvile helt essentielt for stressramte. Hvis du er usikker på årsagen til dine symptomer, er det derfor vigtigt, at du får professionel hjælp og den rigtige behandling for dig. Start altid med at gå til din egen læge.
Årsager til stress
Stress kan skyldes mange ting, og ofte spiller flere faktorer ind. Det kan være en tilspidset arbejdssituation, samtidig med store skifte i privatlivet; flytning, børn, skilsmisse, sygdom eller lignende. Uanset hvad der udløser stress hos den enkelte, så er det vigtigt at understrege, at det altid er i relation til andre. Derfor er det ikke dit ansvar alene, hvis du får stress. Ofte har strukturelle faktorer i dine omgivelser eller den organisation eller arbejdsplads, du er en del af, stor indflydelse.
Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem udvikling af stress og oplevelsen af manglende indflydelse, mening, forudsigelighed, støtte og forventninger. Derfor er det også disse faktorer, der skal arbejdes med for at finde en bæredygtig og langtidsholdbar løsning på stress.
På arbejdspladsen kan dårligt indeklima, støj og andre fysiske rammer bidrage til et forhøjet stressniveau, mens det i familielivet ofte er vedvarende konflikter og mangel på anerkendelse, tid og økonomi, der spiller ind. Traumatiske begivenheder eller et arbejds- og privatliv, der flyder sammen, kan også være stressende faktorer. Også ydre faktorer som – meget aktuelt – krig, naturkatastrofer og klimakrise kan have betydning for stressniveauet hos den enkelte.
Alt dette tager vi med for at understrege, at det ikke er din skyld, hvis du lige nu kan tjekke flere symptomer af på listerne ovenfor. Stress er et fælles ansvar. Husk det. Og opsøg hjælp, hvis du lige nu oplever flere af ovennævnte symptomer.
