Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

Har du problemer med infertilitet og ufrivillig barnløshed, er psykisk velvære ofte ikke en hverdagsting. Vores erfaring er, at dit stressniveau stiger, hvis du eksempelvis er i fertilitetsbehandling. De psykiske følger af længe at ønske sig et barn uden at blive gravid går ud over dit sexliv, dit parforhold og dine relationer. Flere undersøgelser bakker det op. 

Antallet af ufrivilligt barnløse eller infertile har været stigende i Danmark de seneste år. Flere og flere har brug for hjælp til at blive gravide. Hvert syvende par i Danmark søger medicinsk rådgivning om barnløshed. Omkring 10 procent af de børn, der bliver født i Danmark, er skabt med hjælp af fertilitetsbehandling. 

Infertilitet eller ufrivillig barnløshed er blevet lidt af en folkesygdom. Mens flere taler åbent om det. Men det vores erfaring – efter at have arbejdet med fertilitet i 20 år – at de psykiske konsekvenser omkring infertilitet og fertilitetsbehandling stadig er et tabu. På trods af, at den psykologiske belastning så stor, at op til 30 procent dropper fertilitetsbehandlingen af den grund.

Vi vil gerne bidrage til mere åbenhed om emnet. Derfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om infertilitet og psyken her. Det kan både være relevant for dig, der er i fertilitetsbehandling og dig, der prøver at blive gravid uden medicinsk hjælp.

Hvordan påvirker psyken din fertilitet?

De seneste år har flere undersøgelser vist, at din livsstil påvirker dine chancer for at blive gravid. Der er sammenhæng mellem livsstil og fertilitet. For eksempel ved vi, at alkohol, rygning, kaffe og overvægt nedsætter frugtbarheden. Omvendt kan det øge frugtbarheden at spise varieret, dyrke motion og undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen. Men dit psykiske velvære har også indflydelse dine chancer for at blive gravid. En stresset krop har sværere ved at blive gravid end en afslappet krop.

Zoneterapi mod stress

Sådan påvirker stress din fertilitet

Stresshormonet kortisol påvirker din hormonbalance. Samspillet mellem hormonerne skaber ægløsning. Derfor er det vigtigt at være bevidst om at mindske både ydre og indre stressfaktorer, når du gerne vil være gravid. 

I 2016 lavede University of Louisville en undersøgelse af 400 seksuelt aktive kvinder under 40 år. Universitetet fulgte kvinderne i op til 20 cykli. Imens trackede kvinderne i hvor høj grad, de følte sig stressede. Kvinder, der følte sig stressede i og omkring deres ægløsning, halverede næsten deres chance for at blive gravide. Lignende resultater er fundet i et dansk studie

Men hvis du har prøvet at blive gravid længe, kan det være rigtig svært ikke at stresse. Måske særligt omkring ægløsning. Ønsket om et barn bliver større. Usikkerheden på om det vil lykkes bliver større. Måske bliver viden om, hvad du selv kan gøre for at forbedre din graviditet større. Det kan altsammen være stressfaktorer. Mange oplever, at det bliver en ond spiral, som er rigtig svær at bryde. Mere om det senere. 

Gode råd til at forebygge stress for dig, der prøver at blive gravid:

  • dyrk det, der gør dig glad; uanset om det er tid i naturen, restaurantbesøg, kærestetid, rejser eller en tur i spa. Vær bevidst om at lade de positive oplevelser og indtryk fylde. 
  • vælg bevidst afslapning, måske gennem yoga, meditation, åndedrætsøvelser eller afspændingen, der understøtter helende hvile
  • prioriter minimum syv timer søvn hver nat
  • få frisk luft hver dag  
  • undgå for meget koffein, dvs. skær ned på kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke
  • prioriter tid til massage, nus og anden menneskelig berøring, det udløser nemlig lykkehormonet oxytocin, som får dig til at slappe af 
  • vær bevidst om, hvad du spiser, og hvordan det påvirker din krop. Spiser du eksempelvis mælkeprodukter eller meget gluten, selvom din krop ikke tåler det særlig godt, sætter du kroppen i alarmberedskab. Vi er alle forskellige, så lyt til din krop.

Hvordan påvirker infertilitet og fertilitetsbehandling dig psykisk?

Oplevelsen af ikke at kunne blive mor – eller far – når ønsket om et barn er stort, påvirker dig både psykisk og fysisk. Måske oplever du større behov for selvkontrol, hvis du måned efter måned er blevet skuffet over de udeblivende streger på graviditetstesten. Det kan også være fyldt med skyld og skam at være ufrivilligt barnløs. 

Samtidig lever vi i en verden, hvor du på et splitsekund kan google dig frem til tusinde forskellige bud på, hvad du selv kan gøre for at booste din fertilitet. Sov bedre, spis bedre, hav det følelsesmæssigt bedre. Der er mange områder af livet, der kan optimeres, hvis vi skal følge alle råd. Det er svært midt i sorgen over ikke at kunne blive gravid.

Fertilitets-stress

Måske har du hørt om fertilitets-stress. Det er et fænomen, mange kvinder oplever, hvis de i længere tid forsøger at blive gravide, uden at det lykkes. Negative og angstfyldte tanker, der kredser om den ønskede graviditet, fører ofte til en følelse af uro i kroppen, bekymringer, tankemylder og store følelsesudsving. Samtidig er der alle de velmenende råd om, hvad du selv kan gøre for at blive gravid. De er helt umulige at leve efter, når du samtidig er i en livskrise. Ingen kan gøre alt. 

I Huset Huskdigselv oplever vi, at noget af det vigtigste, vi kan bidrage med, er at støtte dig i at slippe noget af selvkontrollen og lære at slappe af. Selvom det kan være svært, når det biologiske ur tikker. Vi ved, at selvomsorg og åbenhed omkring alle de svære følelser, er det bedste, du kan gøre for at styrke din fertilitet. Måske sammen med fertilitetsbehandling. Hos os er det ikke enten eller. Det kan sagtens være både og. 

Uanset om du booker zoneterapi for at skabe balance i dine hormoner eller en afslappende kropsterapeutisk massage, så tilbyder vi er trygt og fortroligt rum. Her er der plads til at tale frit om skyld og skam. Støtte til at skifte selvkontrollen ud med selvomsorg. Vi har arbejdet med kvinder og fertilitet i over 20 år. Derfor ved vi, at det ikke kun er kroppen, men også psyken der kæmper, når det er svært at blive gravid.   

Zoneterapi kan hjælpe mod stress og infertilitet

Kan fertilitetsbehandling føre til stress og depression?

Ja, ufrivillig barnløshed og infertilitet kan føre til stress og depression. Det viser blandt andet et dansk studie fra 2016. Studiet viser også, at psykologisk hjælp og støtte gør en positiv forskel både for dit psykiske velvære og chancen for at blive gravid. Tag det alvorligt, hvis du mærker, at babydrømmen begynder at blive en belastning for krop og sind. Og søg hjælp. 

Hvordan påvirker infertilitet og fertilitetsbehandling parforholdet?

Ønsket og den fælles beslutning om at få et barn forstærker måske parforholdet og sexlivet. Men efter nogle måneder, hvor graviditeten stadig lader vente på sig, oplever mange, at det bliver en udfordring. Sex bliver skemalagt efter ægløsningsdag. Spontaniteten glider lidt i baggrunden. Det, der før var sjovt, intimt og dejligt, bliver en præstation, der enten lykkes eller ikke lykkes. Det kan være fyldt med en masse skam og sårbarhed for både manden og kvinden. Måske er I heller ikke helt enige om, hvor meget ønsket om et barn skal fylde i hverdagen, og det kan skabe spændinger imellem jer. 

Skal I til undersøgelse for infertilitet eller i fertilitetsbehandling, påvirker det også mange. Manden oplever måske, at det er grænseoverskridende at skulle aflevere en sædtest, og at det er skamfuldt, hvis det er hans sæd, der nedsætter jeres chance for at få et barn. Kvinden føler måske, at hun mister kontakten til sig selv og sin krop, når den pludselig er genstand for utallige undersøgelser. Hun måske skal tage hormoner, der påvirker dig både fysisk og psykisk. Måske det af og til er svært at forstå hinanden. 

Skyld og skam er ofte også temaer for de fleste par. Eksempelvis hvis infertilitet umiddelbart udelukkende er en udfordring hos den ene. Det kan også være, at den ene i højere grad har tendens til at undersøge, hvad der bidrager til at øge fertiliteten og begynder at kontrollere den andens kost- og motionsvaner eller generelle livsstil. Ofte er det sårbart for begge parter. At ville støtte og forstå hinanden uden at kontrollere og skubbe på er en svær balance. 

Sexlivet lider hos mange infertile

Det er helt normalt, at sex bliver mekanisk og forbundet med noget negativt, hvis drømmen om et barn ikke lykkes inden for de første måneder eller det første år. Ofte smitter det af på parforholdet, når sexlivet forsvinder. Derfor er det rigtig gavnligt at tale om det – enten selv eller med hjælp fra professionelle. I Huset Huskdigselv arbejder vi altid med samtalen som en del af vores behandlinger. Samtidig kan vi støtte begge parter i også at komme tilbage til kroppen og opleve velvære der. Det smitter ofte positivt af på sexlysten og sexlivet. 

Hvordan påvirker infertilitet og fertilitetsbehandling dine relationer?

Også relationerne uden for parforholdet kan blive udfordret, hvis du kæmper med at blive gravid. Nogle oplever, at det er svært med familiens store forventningspres og lille forståelse for, at barnebarnet, nevøen eller kusinen lader vente på sig. Måske er det for sårbart at dele. Måske fortryder I, at I delte til at begynde med, fordi alle spørgsmålene bliver sværere og sværere at lytte til og svare på. 

Venskaber kan blive udfordret af, at andre bliver gravide, mens du stadig er ufrivilligt barnløs. Måske en nær veninde får fortalt om sin hovsa-graviditet, uden at kende til din kamp eller tage hensyn til den, hvis hun gør. Måske venneparret brokker sig lige rigeligt over udfordringer som småbørnsfamilie, mens I begge sukker dybt efter det helt indefra hjertekulen. Det er helt normalt, at venskaber bliver udfordret. Nogle bliver måske sat på pause for en stund, nogle glider ud, nogle ender i brud. 

Vores erfaring er, at det er vigtigt, at du kender dine egne grænser og behov og er åben om det, hvis du gerne vil bevare dine relationer gennem en længere fertilitetsbehandling. Under vores behandlinger taler vi ofte med klienter om, hvordan de kan sætte grænser og udtrykke deres behov klart uden at skubbe andre væk. Eller hvornår det er okay at trække sig fra en relation, der ikke er støttende i det, de står i lige nu. 

Zoneterapi og graviditet København

Hvordan kan du styrke dig selv psykisk, mens du er i fertilitetsbehandling?

Det er nemmere skrevet end gjort. Det ved vi godt. Men det absolut bedste, du kan gøre, hvis du lige nu kæmper med at blive gravid, er at leve livet. Vi møder alt for mange, der ubevidst kommer til at sætte alt andet på pause, mens de venter på, at ønskebarnet melder sig. Det slider på krop, sind og relationer. 

Skru op for selvomsorgen – måske med zoneterapi, kropsterapi og coaching hos os, måske med noget helt andet – og oplevelserne. Husk på alt det, der tidligere har gjort dig glad og prioriter det. Hvis I er et par så husk tilbage på alt det I gjorde da I var nyforelskede, og genskab nogle af de ting eller find på nye. 

For mange hjælper det at være ærlig omkring, hvad der sker. Både i privatlivet og på arbejdspladsen. Det giver andre mulighed for at forstå og vise øget omsorg. Men det kan også være svært, hvis det betyder, at du skal svare på spørgsmål. du ikke er klar til. Mærk efter, hvad der er rigtigt for dig. 

Søg professionel hjælp. Vores erfaring er, at langt de fleste kvinder og par har brug for professionel støtte og vejledning – særligt hvis I er igennem en lang fertilitetsbehandling. Du kan eventuelt søge viden og finde overblik hos Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse eller Wawa Fertility. Og så er du selvfølgelig altid velkommen hos os.

Gode resultater med zoneterapi mod infertilitet og barnløshed

Halvdelen af vores klienter bliver gravide

Huset Huskdigselv har foretaget en mini-undersøgelse af de klienter, der har gået hos os i perioden fra maj 2021 til juli 2022, og som har haft en ønske om at blive gravide. Den viser, at 48 procent af vores klienter er blevet gravide, mens de har været i behandling hos os.

Vi har over 20 års erfaring med fertilitet og kombinerer zoneterapi og samtale i et omsorgsfuldt og fortroligt rum. Tallene viser, at de gode erfaringer giver positive resultater:

  • 60% af kvinderne (36 ud af 60) som fik zoneterapi gik i fertilitetsbehandling. I denne gruppe blev 41,7% gravide i perioden.
  • 40% af kvinderne (24 ud af 60) gik ikke i fertilitetsbehandling, selvom flere havde en henvisning. I denne gruppe blev 58,3% gravide i perioden.
  • I gennemsnit blev kvinderne gravide efter 2,7 måneders forløb med regelmæssig zoneterapi (med en fordeling fra 0,5 til 11 måneder)
  • Den gennemsnitlige alder for klienterne er 33 år (med en fordeling fra 29 – 43 år).

Er du nysgerrig på, hvad vi kan, så book tid her. Vi glæder os til at tage imod dig.