Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

Det gode match – lær dine behandlere at kende

Det gode match mellem zoneterapeut og klient handler i høj grad om kemi. Derfor kan du her lære dine behandlere i Huset Huskdigselv lidt bedre at kende. På mange måder er de yin og yang. Men de har mere tilfælles, end du måske tror. Indehaver af Huskdigselv, zoneterapeut og kropsterapeut, Izabella Winther, og hendes kollega zoneterapeut og coach Thea Vestergaard. Find ud af hvem, der er det gode match – og hvem der takkede ja til at sejle med Troels Kløvedals sejlbåd Nordkaperen, og hvem der takkede nej. Izabella og Thea giver også inspiration til de vigtige hverdagspauser og deler lidt om deres personlighed. Alt sammen fordi vi ved, at det at finde den rigtige behandler også handler om den rette kemi og om levet erfaring til at møde dig lige præcis der, hvor du er.

Skæbnemøder bekræfter karrierevalg

Izabella og Thea mødte første gang hinanden i 2016. Izabella var etableret zoneterapeut, og Thea havde lige takket ja til en plads på uddannelsen til zoneterapeut – uden nogensinde selv at have fået en behandling.

Jeg arbejdede som projektleder i en mindre virksomhed og havde en periode meget stress i mit eget system. Jeg fornemmede, at der skulle ske noget andet, og da jeg besøgte zoneterapeutskolen, mærkede jeg med det samme, at her skulle jeg bare gå. Jeg var mega hoved-menneske, men på skolen mærkede jeg straks, at min krop slappede af, og jeg kunne se mig selv der. Jeg tog min egen medicin på uddannelsen,” fortæller Thea.

Thea Vestergaard og Izabella Winther Inden hun begyndte, bookede hun tid hos en zoneterapeut. Det blev Izabella. Hun var dengang ved at efteruddanne sig til kropsterapeut og havde klinik ved Nørreport station. Hun husker at Thea kom til zoneterapi og også var kanin for hende til kropstereapeutiske behandlinger. Efter 8-10 behandlinger skiltes deres veje igen, selvom Izabella og Thea dengang matchede godt som zoneterapeut og klient. Først fem år senere mødte de hinanden igen på et kursus om fertilitet på zoneterapiskolen.

Jeg blev så glad for at se dig, kan jeg huske. Som noget af det sidste siger jeg til dig: kom ind forbi en dag og se min klinik, hvis du har lyst” fortæller Izabella.

På det her tidspunkt var hun næsten lige rykket ind i de smukke lokaler på Nybrogade med udsigt til kanalerne og Christiansborg.

Jeg havde helt samme gode fornemmelse af, at vi skulle noget mere sammen. Nogle dage efter var jeg på min coachuddannelse og talte om, at jeg savnede inspiration og faglig sparring, og så skrev jeg til dig,” husker Thea.

Samme weekend sagde Izabellas daværende kollega i Huskdigselv op. Izabella tøvede ikke med at tilbyde Thea den ledige stilling.

Thea havde tusind spørgsmål, da hun kom til kaffe om mandagen. Men jeg kunne mærke, at hun havde besluttet sig, da hun gik hjem,” smiler Izabella.

Thea supplerer:

Dagen inden havde jeg sagt til en veninde, at jeg gerne ville ind et større sted, og så ringede du. Det var virkelig synkronicitet.”

Det gode match – lær dine behandlere at kende

Siden april 2021, hvor Huset Huskdigselv igen åbnede den gamle røde dør til de smukke lokaler efter corona-nedlukning, har Thea været en del af det stemningsfulde sted. Og bidraget til balancen. De er det perfekte match, men sikrer også, at du som klient kan vælge lige præcis den behandler, der matcher dine behov bedst.

Jeg kan virkelig godt lide dit væsen. dit glade, venlige, smilende væsen og din åbenhed. Du er med på stort set alt, hvad jeg kommer med af ideer. Det er ikke fordi, at det altid er rigtigt, men jeg mærker, at du har en grundlæggende tillid til mig. Og så retter du mig en gang imellem ind, laver en dagsorden og holder mig fast. Du er meget bedre til at holde fokus, når vi har møder, end jeg er,” fortæller Izabella.

Mød Thea og Izabella i Huskdigselv

Jeg kan rigtig godt lide din optimisme og dit drive. Det kan jeg hægte mig på. Dit handlings-gear inspirerer mig, fordi jeg har tendens til lige at vente og se tingene lidt an. Du handler. Det kan jeg virkelig godt lide. Og så har jeg respekt for det, du har bygget op og holder kørende. Det er god blanding af seriøs business og leg med din popcornhjerne, der altid får ideer til alt muligt og kan komme ud af en tangent på ingen tid,” siger Thea.

Selvom de er forskellige, Thea og Izabella, er der også mange lighedspunkter. For eksempel elsker de begge at drikke bobler og bland selv slik og kan altid finde noget at fejre.

Vi er glade for de succeser, vi har: Igangsættende zoneterapi, der sætter en fødsel igang. Kvinder med nedsat fertilitet, der bliver gravide, når de går hos os. Mennesker med stress, der oplever at få det bedre. Der er altid noget at fejre, og vi er ikke for hellige til at gøre det med en flaske champagne,” siger Izabella.
Nej, vi har meget samme tilgang både til måden at være behandler på og værdisættet. Den tilgang har jeg ikke kunne finde andre steder. Måske har vi en spirituel baggrund, men vi tager det meget oppefra og ned. Det er en moderne tilgang til zoneterapi og holistisk behandling – en samtale mellem den vestlige tilgang og zoneterapiens østlige rødder,” fortsætter Thea.

Begge vægter højt, at der er en virkelighed, som klienterne skal have til at fungere, og den skal de som behandlere tilpasse sig. Ikke omvendt. Det skal ikke være rigidt og ren urtete det hele. Der er også plads til sort kaffe og lige så sort humor.

De evighedsstuderende zoneterapeuter

En anden ting Izabella og Thea har til fælles er, at de elsker at lære og hver især har en lange række uddannelser og kurser bag sig.

Det er næsten på skolebænken, at jeg har det allerbedst. Jeg elsker at lære. Før var jeg mere søgende. Nu har jeg fundet min niche og vil bare vide alt med det samme. Det er fantastisk at være der, hvor det naturligt udfolder sig, selvom jeg ikke går på en uddannelse lige nu. Jeg lærer noget nyt om krop og sind og sammenhængen ved hver klient,” fortæller Thea.

Izabella er ved at tage efteruddannelse i lederskab og på en intens indre rejse ned i dybere lag af sig selv – både som behandler og menneske.

Selvom jeg har været selvstændig zoneterapeut i syv år, så er jeg fortsat nysgerrig og vil gerne lære mere. Specielt det relationelle optager mig. Jeg kan godt lide at drage humor ind i alvorlige ting for at lette tingene lidt. Det har jeg lært, fordi min egen opvækst har været meget mørk og dyster. Jeg har lært at begå mig i verden på den hårde måde, men får tit at vide, at jeg er meget varm og rummelig og kærlig. Det øver jeg mig i at forstå og selv få øje på da det er sider af mig, der er med i mine behandlinger,” fortæller Izabella.

Zoneterapi Thea behandler På uddannelsen til kropsterapeut lærte Izabella om karakterstrukturer og beskriver sig selv som type 5, den rigide. Den utålmodige og handlekraftige, der godt kan lide at have kontrol og styre slagets gang med optimisme. Thea er nysgerrig på karakterstrukturerne, men er selv oplært i et andet system af personlighedstyper på sin coachuddannelse. Der er hun type 9, fredsmægleren, som søger at skabe harmoni i kaos.

Jeg har gennem hele mit liv fået at vide, at jeg er så rolig. Det er på nogle måder svært at genkende, for det kan være svært for mig at finde ro derhjemme. Men når jeg er med en klient, er det helt naturligt. Jeg kender meget til uro, sorg og stress fra mit eget liv og det der med at være enormt meget i hovedet. Jeg er selv på rejse fra hovedet til krop og hjerte, kontakten indad, og den rejse deler jeg nok med mange,” siger Thea.

De rejser Thea og Izabella hver især er på giver dem forskellig indgang til mødet mellem dem som zoneterapeut og dig som klient. Det  gode match kan både opstå i mødet, hvor I er diametralt forskellige, og mødet hvor I spejler hinanden.

Sådan skaber vi balance i hverdagen

Selvom Izabella og Thea elsker deres arbejde og nyder kontinuerligt at blive klogere på deres fag og faglighed, er pauser og tid til restitution vigtigt for dem i hverdagen.

Jeg elsker at sidde foran brændeovnen i mit sommerhus og øver mig i at nyde naturen. Nogle gange skal der skabes plads til, at man kan nyde den. Men jeg har lagt mærke til, at jeg er begyndt at gøre ting langsommere, efter jeg har fået sommerhuset. Det er på grund af naturen, tror jeg,” fortæller Izabella.

Thea genkender glæden ved naturen:

Jeg klatrede op i et træ for første gang i lang tid forleden dag. Det gav mig indsigt i, at det hele ikke behøver gå så hurtigt. Det var som en times terapi at sidde der og se verden lidt oppefra. Både fysisk, men også mentalt.”

Mad og madlavning er en anden passion, de to deler, og som giver dem ro til at restituere og fordøje i hverdagen. Is i solen og balance i hverdagen

Jeg bruger meget sjældent kogebøger. Jeg smager mig frem, rører ved tingene, køber de gode, lækre ting. Jeg hader det hurtige hverdagsmad, men elsker maden, der tager tid – at lave mad til andre og se dem nyde det. Som yngre forstod jeg ikke Babettes gæstebud, men det gør jeg nu,” fortæller Izabella.

Hun lader også op på hesteryg og i galop gennem skoven eller i udlandet. Det er Thea ikke helt med på.

Jeg nusser enormt meget rundt. Øver mig i de simple ting. Det er meget uspændende. I går havde jeg fri. Der lavede jeg bananpandekager og læste i en bog med et stearinlys, vaskede tøj og ryddede op. Det øver jeg mig i, og det synes jeg faktisk også er hyggeligt. Tidligere lavede jeg alt muligt forskelligt. Nu er det meget langsomt, og jeg øver mig i at nyde det langsomme. Går tur, er sammen med min kæreste og hans børn. Lige nu er jeg begyndt at styrketræne. Det hadede jeg tidligere, men nu synes jeg, det er rigtig fedt,” siger Thea.

Mod fjerne kyster og fremtiden i Huskdigselv

Dengang Thea ikke nussede så meget, men læste statskundskab og havde en propfyldt kalender og alt for høj hvilepuls, spurgte en af hendes venner, om hun ville med halvvejs rundt om Borneo. Han skulle nemlig være kaptajn på Nordkaperen.

Jeg kunne ikke sejle, men tog et tre ugers kursus og var ude at sejle tre gange, før jeg steg ombord på Nordkaperen med min søster. Jeg lærte at sejle en båd og drikke whisky, når jeg kom sikkert i land igen. Og så havde jeg halvanden fantastisk måned på Nordkaperen,” siger Thea og prikker til en af Izabellas store fortrydelser.

Izabella har nemlig også fået tilbuddet om at komme ud at sejle med Nordkaperen.

Dengang arbejdede jeg på Arte – en teaterorganisation, hvor man kunne abonnere på teater, foredrag, kurser og så videre. Troels Kløvedal var ven af huset, og da en af Troels folk var hoppet fra den kommende sejltur, spurgte han mig, om jeg ville med. Jeg havde sejlet meget med min far som ret ung. Men jeg sagde nej, og det har jeg fortrudt lige siden,” smiler Izabella.

I dag gør hun sit bedste for at udleve sine drømme. Både dem, der handler om hendes business, og de personlige.

Vi vil gerne have en kollega mere, som vi ikke har defineret nærmere endnu. Men vi mangler en zoneterapeut mere, så jeg kan gå lidt ned i tid. Jeg har også Fødselsterapeuten ved siden af. Uddannelsen er vokset på ingen tid, og vi har uddannet 69 doulaer på godt to år nu. Jeg drømmer om at lave retreats for fødselsterapeuter og vil rigtig gerne have tid til at fordybe mig i det. skabe en personlig rejse, a la den jeg selv er på i forbindelse med min efteruddannelse lige nu,” forklarer Izabella.

Izabella Winther indehaver af Huskdigselv

Jeg vil rigtig gerne fordybe mig mere i det terapeutiske i relation til kroppen og åbne op for at have samtaler her i Huskdigselv. Jeg har en coachuddannelse, som jeg rigtig gerne vil bruge mere. På et eller andet tidspunkt er det også en drøm at komme til at undervise. Måske skal vi lave noget sammen her i huset,” siger Thea.

Hun kigger spørgende på Izabella, der ser ud til straks at gribe ideen. Men det må få en tekst for sig selv. Vi vil løbende lære Izabella og Thea lidt bedre at kende her i deres virtuelle hjem.

Lille klippekort

Vælg mellem:

✽ Zoneterapi

✽ Kropsterapi

✽ Massage

Klippekort med 5 behandlinger til dig der ønsker et forløb

Kr. 4.000,-

Stort klippekort

Vælg mellem:

✽ Zoneterapi

✽ Kropsterapi

✽ Massage

Klippekort med 10 behandlinger til dig der ønsker et forløb

Kr. 7500,-