Over 22 års erfaring ✽ RAB Godkendt ✽ Centralt placeret i København

Som behandlere er vi slet ikke i tvivl om den gavnlige effekt af zoneterapi, og hvorfor det egentlig virker. 

Vi oplever, at særligt førstegangsklienter har mange spørgsmål til zoneterapi og effekten af det, og derfor har vi nedenfor skrevet lidt mere om, hvad det er og hvorfor det virker. 

Helt kort, så er zoneterapi en behandlingsform, som understøtter din krops egen evne til at hele sig selv. Ved hjælp af masserende tryk på punkter under dine fødder; gennem samtale og samarbejde med dig som klient, hjælper zoneterapien din krop på vej til at genoprette eventuelle ubalancer og føle fornyet energi.  

Zoneterapi bliver ofte anvendt i forbindelse med hormonelle ubalancer, hvilket vi også er specialister i her hos Huskdigselv. 

Måske oplever du udfordringer med fertilitet, stress eller gener fra graviditet. 

Som zoneterapeuter støtter vi dig og din krop i en helhedsorienteret behandlingsform, som inddrager både fysiske og psykiske aspekter af dine udfordringer, og hjælper dig med at komme i balance igen. 

I zoneterapien arbejder man ud fra den teori, at kroppen er en helhed, hvor alle delene taler sammen.

Hvordan foregår zoneterapi?

Grundteknikken i zoneterapi består af tryk og massage under fødderne på bestemte punkter og i særlige zoner, som afspejler og knytter sig til specifikke områder i din krop. 

I zoneterapien arbejder man ud fra den teori, at kroppen er en helhed, hvor alle delene taler sammen.

Så når vi trykker på de forskellige punkter under dine fødder, kan vi faktisk påvirke hele din krop.  

Under behandlingen med zoneterapi ligger du trygt og rart på en briks med en pude i nakken og et tæppe over dig. 

Det er vigtigt for os, at du ligger behageligt og føler dig rigtig godt tilpas, så du og din krop kan slappe helt af.

Hvad kan zoneterapi afhjælpe?

Zoneterapi anvendes i forbindelse med en lang række af gener og symptomer. Hos Huskdigselv har vi særligt gode erfaringer med at benytte zoneterapi til at:

  • støtte og booste dig og din krop, når du ønsker at blive gravid
  • stabilisere din menstruationscyklus
  • sænke stress og angst i kroppen
  • lindre gener ved graviditet, fx kvalme, smerter og halsbrand
  • stimulere til at sætte din fødsel i gang
  • lindre gener ved overgangsalder, fx humørsvingninger, hedeture og dårlig søvn

Hvor stammer zoneterapien fra?

Allerede i starten af det 20. århundrede erfarede den amerikanske øre-, næse- og halslæge, William Fitzgerald, at han kunne lindre sine patienters smerter ved at trykke dem forskellige steder på kroppen – vel at mærke ikke på selve smertepunktet. 

I stedet inddelte han kroppen i zoner, indenfor hvilke han altså oplevede at kunne smertedække sine patienter med tryk på udvalgte punkter. 

Fysioterapeuten Eunice Ingham gennemtestede denne teori og lavede et omfattende arbejde med at afdække og beskrive de forskellige zoner på fødderne. 

Sammen med erfaring og viden om fx reflekspunkter og meridianbaner fra traditionel kinesisk medicin blev det udgangspunktet for den moderne zoneterapi, vi arbejder med i dag. 

Hvorfor lige fødderne?

Dine fødder indeholder mange tusinde, frie nerveender – faktisk den største koncentration i hele kroppen. Dine fødder er derfor ikke blot et meget sensitivt område, men de kan også fungere som en port til kroppens øvrige nervesystem. 

Man kan sige, at fødderne giver adgang til hele kroppen. 

Afstresning

Med denne adgang til kroppens nervesystem, kan vi som zoneterapeuter afhjælpe kroppens stresstilstande. Din krop kan blive stresset af mange årsager, men uanset om der er tale om generel afmatning i forbindelse med en belastningsreaktion, eller om du kommer med mere specifikke gener eller symptomer, har zoneterapi en afslappende effekt på dit nervesystem. 

Samtidig øger behandlingen blodcirkulationen, og på den måde får kroppen de optimale muligheder for at restituere og reparere sig selv og for at (gen)opbygge celler og væv.  

Hvornår kan jeg mærke effekten?

De fleste oplever en dyb ro og større forbindelse til sig selv efter en behandling med zoneterapi, så det vil sige, at du som regel vil kunne mærke fordelene allerede efter første behandling. 

Kommer du med specifikke gener og ubalancer, som du har haft længe, anbefaler vi som udgangspunkt, at du starter med at få tre behandlinger med en uges mellemrum. 

Efter de tre uger skal du gerne kunne mærke en bedring i din tilstand og et generelt større velvære. 

Herefter aftaler vi dit videre forløb alt efter, hvad der er behov for. 

Vi tager altid udgangspunkt i der, hvor du er og vi tager både dig, din bedring og vores behandlinger seriøst.

En uomgængelig komponent i behandlingen er samtalen og det nærvær og den fortrolighed, vi sammen skaber. 

Nærvær og samtale

For hos Huskdigselv.dk trykker vi dig ikke bare under fødderne og sender dig ud af døren. 

En uomgængelig komponent i behandlingen er samtalen og det nærvær og den fortrolighed, vi sammen skaber. 

Én ting er, at samtalen selvsagt er et centralt udgangspunkt for vores fælles forståelse af dine udfordringer, men en anden er, at den åbne samtale i sig selv kan have en rekreativ effekt: At du føler dig set og hørt og forstået har i sig selv en helende virkning på krop sind og følelser. 

Vi møder altid hele dig fordomsfrit og med respekt og omsorg.    

Tillid og samarbejde

Zoneterapi bygger også på et samarbejde mellem behandler og klient. 

Vores samtaler kan derfor indeholde planer for eller idéer til, hvordan du selv kan støtte op om, at du får det bedre. 

Det kan være, at du skal give dig selv lov til at tage flere pauser i en stresset hverdag. 

Måske kan det være gavnligt for dig at udøve en højere grad af selvomsorg – især hvis du har tendens til at slå dig selv i hovedet med alt det, du ikke når. 

Det kan også være, at vi helt praktisk skal tale om kost og ernæring eller om motion og om, hvordan du finder en træningsform, der passer til dit skema og dit temperament. 

Dit søvnmønster spiller også en stor rolle i dit velbefindende, så måske er det dér, vi skal tage fat? Det er alt sammen noget, vi finder ud af sammen, når du har booket en behandling.  

Vi glæder os til at hjælpe dig på lige præcis den måde, der giver mening for dig.  

Har du fået mod på en behandling med zoneterapi, så kan du booke din næste tid her.