Hormonbalancen i overgangsalderen

Hormonbalancen i overgangsalderen

Måske er du en af de mange kvinder, som oplever gener i forbindelse med overgangsalderen.
Her kan du få viden om:

• Hvad sker der i kroppen når mængden af østrogen og progesteron mindskes!

• Hvad der i kroppen, hvis insulin og kortisolniveauet får overtaget?

• Hvordan kroppen reagerer, når dine hormoner skal finde balancen på et nyt niveau!

Ord for overgangsalderen

Når man forsøger at skabe sig et overblik over, hvad der sker med kroppen i overgangsalderen, dukker der en masse betegnelser og begreber op. Det kan være svært at finde ud af hvad, der er hvad.  Der er forskellige ord for det samme – og for noget forskelligt.

• Præmatur menopause: for tidlig menopause – inden 40 år

• Overgangsalder: årene før og efter sidste menstruation

• Klimakterie: et andet ord for overgangsalder

• Klimakterielt syndrom: symptomer som konsekvens af færre kvindelige kønshormoner

• Menopause: den sidste menstruation

• Præ menopause: tiden op til menopausen – en periode på 5-10 år

• Perimenopausen: overgangsfasen i året op til den sidste menstruation

• Postmenopausen: tiden efter den sidste menstruation

 

Hormonbalancen i overgangsalderen

Hvis du er i overgangsalderen, oplever du måske forskellige gener, det gør de fleste kvinder.
Nogle af generne i overgangsalderen skyldes de hormonelle forandringer, der sker i kvindekroppen midt i livet. For at du kan få indblik i hvad der driver de forandringer, du oplever i overgangsalderen, giver vi her et overblik over de kvindelige kønshormoner. Hvad deres opgave er, hvordan de forandres og hvorfor du oplever gener. Overgangsalderen starter med de uregelmæssige blødninger, og slutter efter hede- og svedeturene – nogle år efter sidste menstruation. Dvs. en periode på 5-10 år. Denne timeline beskriver i grove træk, hvordan hormonerne forandres fra du bliver kønsmoden til efter overgangsalderen, og hvad det betyder for dig og din krop.

Hvad er hormoner?

Hormon, kommer af græsk og betyder noget der irriterer, stimulerer eller sætter i gang.
Hormoner er helt grundlæggende signalstoffe. Hormoner er et kommunikationssystem. Hormonerne udskilles et sted i kroppen og føres med blodet rundt i kroppen, og bærer information med sig. Kroppens forskellige celler reagerer på den information de modtager via hormonerne og kan ændre deres aktivitet, skrue op eller ned for aktiviteten afhængigt af informationen.  Sammen med nervesystemet, der også er et kommunikationssystem, sikrer hormonsystemet at kroppen kan overleve. Det sker ved at kroppen med hjælp fra hormon- og nervesystemets signaler hele tiden tilpasser sig nye forhold og betingelser. Det kan være forandringer i kroppen selv eller udefrakommende påvirkninger, som kroppen skal tilpasse sig.

Østrogen og progesteron – samspil og modspil!

Østrogen og progesteron er de to kvindelige kønshormoner, der driver kvindens menstruationscyklus og er forudsætningen for fertilitet og graviditet. Men som du kan læse nedenfor har de også andre funktioner i kroppen. Både østrogen og progesteron dannes primært i æggestokkene. Hormonerne østrogen og progesteron virker i en gensidig afhængighed. De er modspillere til hinanden og er samtidig vigtige for hinandens funktion og for at holde hinanden på rette niveau. Østrogenerne kan ikke fungere uden progesteron og omvendt. Forholdet mellem østrogener og progesteroner skal være afbalanceret. Niveauet af østrogen og progesteron falder i overgangsalderen og det medfører gener i overgangsalderen, og har også konsekvenser, der rækker ud over overgangsalderen.

Østrogener

Østrogener en fællesbetegnelse for en gruppe af kvindelige kønshormoner; østradiol, østradiol og østron. Østradiol er det hormon, som æggestokkene producerer mest af. Østradiol produceres også i fedtvæv, huden og i binyrerne. I puberteten stiger produktionen af østradiol og det er østradiol, der giver piger kvindelige former og bryster. Stigningen i østradiol gør, at æg modnes i æggestokkene, og gør det muligt at blive gravid. Mange af østradiols positive virkninger er knyttet til fertilitet og graviditet. Østradiol øger celledeling, stimulerer immunforsvaret, og holder på væske og fedtreserver.

Hvis man ikke er gravid eller i en situation, hvor man er ramt af hungersnød, kan østradiols virkninger være skadelige. Her kan for meget østradiol føre til kræft, et overstimuleret immunforsvar og lagring af fedt. Overvægt fører til endnu mere østradiol, som kan gøre det svært at tabe sig. Det er vigtigt for kroppen at kunne regulere mængden af østradiol. Det gør den ved at sikre, at østradiol er afbalanceret i forhold til de øvrige kvindelige kønshormoner, blandt andet progesteron.
 
Et andet kvindeligt kønshormon er østriol. Det dannes i æggestokkene, binyrerne og leveren. Østriol virker på slimhinderne overalt i kroppen og sikrer at slimhinderne i øjne, næse, hals, skede og indre organer som tarme og lunger, holdes fugtige og sunde. Østriol giver ikke kønskarakteristika. Kroppen tager ikke skade af et højt niveau af østriol.
 
Endelig er der kønshormonet østron, en form for lagerhormon og kan laves om til østradiol efter behov. Samtidig medvirker det til at der er et vist niveau af østrogener i kroppen efter overgangsalderen.
 
Østrogen har mange opgaver i kroppen:

• Østrogenerne er sammenfattende afgørende for fertilitet og graviditet.

• Østrogen stimulerer til opbygning af knogler og modvirker tab af knoglemasse.

• Østrogen beskytter mod hjertekarsygdomme ved at holde hjertet og blodkar sunde.

• Østrogen styrer kroppens temperatur.

• Østrogen har betydning for hjernen og hukommelsen.

• Østrogen holder huden sund – modvirker tør og rynket hud.

• Østrogen fremmer celledeling og immunforsvaret – og skal reguleres/dæmpes af progesteron.

   

Ud over de kvindelige kønshormoner, som kroppen producerer, er der også en række andre østrogener, som påvirker kroppen. Det kan være f.eks. østrogen fra planter, såkaldt fyto-østrogen, syntetiske østrogen fra medicin som efterligner østrogens egenskaber, eller hormonforstyrrende stoffer, som virker som østrogen på kroppen. Fælles for dem er, at de binder sig til de samme receptorer på cellerne. Dvs. at både kroppens eget østrogen, syntetiske østrogener og også de hormonforstyrrende stoffer sætter sig på sammen med receptorer og dermed påvirker kroppen.

Hvad sker der, når niveauet af østrogen falder i overgangsalderen?

Kvinder holder i overgangsalderen næsten op med at producere østrogen. Produktionen af østrogen i æggestokkene stopper, men der produceres stadig lidt østrogen i muskelceller, i huden, i fedtceller og i binyrerne. Efter overgangsalderen er kroppens fedtceller den største producent af østrogen. Det er faldet i østrogen i overgangsalderen, som gør at kroppen bliver mere følsom for temperatursvingninger. Det er derfor man får hede- og svedeture.

Mangel på østrogen giver ligeledes tørre og tynde slimhinder – tørhed og kløe i skeden og irritation og tendens til infektion i urinveje. På lang sigt kan mangel på østrogen i samspil med mangel på progesteron være årsag til knogleskørhed og hjertekarsygdomme.

Progesteron

Progesteron er med til at opretholde kroppens balance, og har mange forskellige opgaver i kroppen. Derudover spiller progesteron som kønshormon en afgørende rolle for kvindens menstruationscyklus. I første del af den kvindelige cyklus bliver der speedet op for en række processer med højt niveau af østrogen, og i den sidste del af cyklus bliver der lagt en dæmper på processerne, ved at niveauet af progesteron stiger. Progesteron sørger blandt andet for, at det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderslimhinden.
 
Progesteron har derudover andre opgaver i kroppen:

• Progesteron beskytter livmoderslimhinden mod fortykkelse. Hvis man er i østrogenbehandling så skal livmoderen beskyttes med behandling af progesteron, oftest i form af syntetiske gestagener.

• Progesteron dæmper immunforsvaret så østrogens virkning på immunforsvaret ikke bliver for meget.

• Progesteron sørger for at celler opretholdes, når der er brug for dem, eller nedbrydes, når der er brug for det. Progesteron hæmmer celledeling og regulerer celledød og mindsker dermed risiko for kræft.

• Progesteron er med til at sikre en god psykisk tilstand og modvirker depression. Progesteron modvirker hjernens forfald og vedligeholder myelin, der beskytter nervetrådene fra hjernen til resten af kroppen.

• Hormonerne styrer sammen med nervesystemet regulering af blodårerne og her spiller progesteron en vigtig rolle. Progesteron sørger for at holde blodårerne smidige og gennemstrømmelige, og har dermed betydning for blodtrykket.

• Progesteron begrænser mængden af salt i kroppen og det hjælper til at sænke et forhøjet blodtryk og modvirke væskeophobninger i kroppen.

• Både progesteron og østrogen spiller en stor rolle ved forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Hvad sker der, når niveauet af progesteron falder i overgangsalderen?

Progesteron bliver dannet i det gule legeme, som er resterne af ægblæren, hvor ægget har siddet, og som bliver tilbage i æggestokken efter ægløsning. I overgangsalderen er ægreserven for det første reduceret, for det andet modnes og frigøres æg ikke længere i æggestokkene. Kvinder holder i forbindelse med overgangsalderen stort set op med at producere progesteron. Efter overgangsalderen bliver der kun produceret en lille smule i binyrerne – men det er ikke nok til at skabe balance i forhold til østrogen i kroppen.

Mangel på progesteron medfører uregelmæssige blødninger. I tiden op til overgangsalderen er der flere ægløsningsfri perioder. Når der ikke længere er ægløsning vil der heller ikke bliver produceret progesteron. Æggestokkene holder efter overgangsalderen helt op med at producere østrogen – men i overgangsperioden er der kuk i systemet.
 
Skift i hormon niveauer i overgangsalderen kan give ustabil temperaturregulering. Progesteron har en temperaturregulerende funktion (giver den lille temperaturstigning i cyklus, der viser ægløsning). Efter overgangsalderen er der øget risiko for højt blodtryk og hjertekarsygdomme. Faldet i progesteron har sammen med faldet i østrogen betydning for udvikling af knogleskørhed.

Testosteron

Både kvinder og mænd producerer mandlige kønshormoner, testosteron. Forskellen er i mængden. Kvinder producerer mindre end mænd. Testosteron produceres i æggestokkene og i binyrerne. Testosteron har ansvar for kønsbehåring og behåring i armhuler mv. Æggestokkene bliver ved med at producere testosteron selvom ægproduktionen er ophørt og der ikke længere produceres østrogen og progesteron. Dette betyder at balancen mellem mandlige og kvindelige kønshormoner forandres efter overgangsalderen, og det kan betyde forandringer i hårvækst på kroppen.

Insulin og kortisols betydning for velvære i overgangsalderen

Når vi taler om hormonelle ubalancer er det som regel ubalance i kønshormonerne, vi taler om. Men kønshormonerne spiller sammen med kroppens andre hormoner. Det kan være meget svært at reparere ubalancer i kønshormonerne, hvis der er uorden i de overordnede hormoner – og omvendt kan man ved at skabe balance i de overordnede hormoner give kroppen gode betingelser for at få større balance i kønshormonerne. 

I forhold til generne i overgangsalderen er især hormonerne insulin og kortisol vigtige. Kønshormonerne er meget påvirket af insulin og kortisol. Man kan mindske symptomerne i overgangsalderen ved at arbejde på at få balance i niveauet af insulin og kortisol. I korthed handler det om at arbejde på at have et stabilt blodsukker ved at spise fornuftigt, motionere og mindske stress.

Insulin

Insulin er et hormon, der regulerer vores blodsukker. Insulin dannes i bugspytkirtlen, når man spiser. Insulinens vigtigste opgave er at bringe blodsukkeret ud af blodet, og få det optaget i cellerne. Under gode forudsætninger stiger blodsukkeret langsom, hvorefter der vil blive frigivet insulin, og sukkeret bliver bragt ud til cellerne, der bruger det som energi.

Et ustabilt blodsukker opstår f.eks. hvis man spiser en masse sødt i en fart. Så vil blodsukkeret stige hurtigt og kroppen vil producere en masse insulin, så den kan få sukkeret ud af blodet og ind i cellerne. Når det er gjort falder blodsukkeret igen meget brat. Når blodsukkeret falder brat, så får man brug for at spise noget – helst noget sukkerholdigt. Når man gør det, vil blodsukkeret igen stige hurtigt. På den måde kan sukker eller fødevarer der opfører sig som sukker i kroppen give brændstof til en negativ spiral. Blodsukkersvingninger giver træthed, irritabilitet, dårlig evne til at tænke og humørsvingninger – altså flere af de tilstande, som også forbindes med overgangsalderen. Ud over det bliver overskydende sukker lagret i kroppen som fedt.

Flere fedtceller vil danne mere østrogen, som giver kroppen besked på at holde på fedtet, hvilket fører til vægtøgning og vanskeligheder med at tabe sig, igen en negativ spiral. Hvis man hele tiden har et højt blodsukkerniveau så vil kroppens celler med tiden blive mindre følsomme over for insulin. De vil holde op med at reagere og dette kan øge risiko for insulinresistens og på sigt diabetes type 2.

Hvis man spiser meget sukker eller fødevarer der omdannes til sukker i kroppen kan man komme i hormonel ubalance – det er fordi insulinproduktionen påvirker balancen mellem østrogen, androgen og progesteron. Et mere stabilt blodsukker giver også et stabilt niveau af insulin. Det opnår man gennem kost og motion.

Kortisol

Stress er grundlæggende en tilstand, som sætter kroppen i alarmberedskab. Der kan både være udefrakommende stress og indre stress, som kroppen forstår som noget, der kræver alarmberedskab. Kortisol er kroppens langtids stresshormon.  Det bliver produceret i binyrerne når vi er stressede i længere tid.

Et øget kortisol niveau belaster kroppen ved at hæmme immunforsvaret og øge risikoen for infektioner. Kortisol får blodet til at cirkulere hurtigere og øger risikoen for forhøjet blodtryk. Kortisol har en knoglenedbrydende effekt og et øget kortisolniveau samler fedt på maven, mellem organerne og giver kroppen æbleform.

Kortisol har også betydning for hvordan vi reagerer på stressende situationer. Kortisol påvirker vores hjerne til at fortolke ufarlige oplevelser som om der er fare på færde, og dette er med til at styrke vores stressrespons. Samtidig svækker kortisol vores evne til at huske og tænke. Vores hukommelse bliver dårligere, og at vi bliver dårligere til at bruge vores erfaringer og træffe beslutninger. Vi kan opleve at blive handlingslammede og styret af følelsesmæssige impulser.

Stress er negativt for vores sundhedstilstand i bred forstand og kan forværre symptomerne i overgangsalderen. Derudover tærer stress også på vores hormoner.

Kroppen har et lager af progesteron, den kan trække på. Kroppen er bygget til at tilpasse sig forskellige situationer og justere hormonniveauerne. Det er hypofysen, der som overordnet hormonkirtel styrer hormonniveauerne. Vedvarende stress skaber hormonmangel, fordi når kroppen er stresset producerer den store mængder af hormonet kortisol. Kortisol dannes ud fra progesteron og når der bliver dannet meget kortisol bliver mængden af progesteron mindre og dermed bliver der også mindre af en række andre hormoner, der dannes af progesteron, herunder androgener og østrogener.
 
Mere balance i tilværelsen, afslapning, moderat motion, meditation, ophold i naturen, frisk luft og god søvn er eksempler på aktiviteter, der medvirker til at nedbringe kortisolniveauet. Menneskelig berøring udløser lykke-signalstoffer, som giver velvære og får en til at slappe af. I forhold til fødevarer og stimulanser, er det en god ide at skære ned på indtaget af koffein og undgå at sætte kroppen i alarmberedskab ved at spise ting, du ikke tåler.

Hvad kan du gøre for at lindre generne i overgangsalderen?

Nu er du blevet klogere på, hvad der sker med din hormonbalance før, under og efter overgangsalderen og hvis du er en af de mange kvinder, der oplever gener i forbindelse med overgangsalderen, forstår du hvad der er på spil.

Heldigvis er der håb. Du kan gøre rigtig meget for at få det godt i de mange år overgangsalderen strækker sig over ved at give din krop de bedst mulige betingelser for sundhed og velvære. Det gør du gennem din livsstil, din kost, motion og god søvn.

Samtidig har det vist sig at zoneterapi for mange har god virkning og lindrer generne i overgangsalderen. På klinikken Huskdigselv er vi eksperter i at behandle kvinder i alle livsfaser, og ikke mindst kvinder, der er ramt af de hormonelle forandringer i overgangsalderen.
 
Du vil opleve, at zoneterapi mildner dine gener i overgangsalderen ved at hjælpe kroppen ind i en mere afbalanceret tilstand. Zoneterapien hjælper ved at dæmpe kroppens stressrespons og det har en gavnlig effekt på blandt andet stress, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer og inflammation. Når kroppen bliver mere afslappet frigives endorfiner og måske også andre stoffer, der påvirker kroppen til mere velvære.

Læs mere om overgangsalderen

Her på siden kan du læse mere om hvad du selv kan gøre for at få det så godt som muligt i din overgangsalder.

Du kan også læse om, hvordan zoneterapi kan hjælpe dig med at lindre generne i overgangsalderen.